TIRSDAGSKLUMME: Der er meget postyr omkring Ryanair, men hvis man tror, at danskerne og København gerne vil være fri for den irske gæst, er det en sag med mange nuancer.
Af Ejvind Olesen
Fagforeningerne elsker ikke Ryanair. SAS og de etablerede ruteselskaber gør det ikke. De danske charterselskaber næppe heller. Men Ryanair har også sine fans. Og sådan har det været i mange andre lande.
Blandt supporterne er selv det mere officielle Danmark i form af VisitDenmark, som til avisen.dk forventer, at selskabet om året vil flyve omkring 425.000 turister til København, hvoraf langt de fleste ikke var kommet, hvis ikke Ryanair lige akkurat var kommet med det billige tilbud. Omsat i turistindtægter er det ca. 2,3 milliarder kroner til hoteller og shopping i byen.
Meget apropos vil pressechef Mikkel Thrane – selv med en fortid i SAS – ikke forholde sig til de ansattes arbejdsvilkår. Det gør han klogt i. Den varme kartoffel skal et statsselskab ikke have rørt ved.
Præcis på samme måde har den snart 90-årige Københavns Lufthavn det. Her er en stor, god kunde, som oven i købet fylder det behov ud, som den ledige kapacitet ved lavpristerminalen udgør, en god indtægt, og Ryanair får den rabat, som flyselskaber har ret til efter EU-lovgivningen. Det er SAS-ledelsen efter forlydender ikke begejstret for som lufthavnens største kunde, men det kan bare ikke være anderledes.
I et kort øjeblik kan man tænke tilbage på Esbjerg Lufthavn, hvor Ryanair i flere år holdt liv i lufthavnen ved at pumpe britiske gæster til vesterhavsbyen. De anede knapt nok, hvorfor de var taget til Danmark, og hvad de egentlig ville med opholdet. Men dels var det billigt, dels kunne man om sommeren bade i Vesterhavet.
Pludselig var rabatmulighederne udtømt, og selv om kritikken fra mange sider, også fra lufthavnskolleger, gik på, at Ryanair fik bedre betingelser end loven gav dem ret til, mistede Ryanair tålmodigheden og trak tæppet væk under Esbjerg som større provinslufthavn – og tappede Vestkysten for tusindvis af turister, også om vinteren.
Imens led DFDS ude på Nordsøen, og det blev vel på langt sigt den egentlige årsag til et farvel til Englandsbåden.
Nu er vi der så igen. Det myldrer ind med britiske turister. Uden at kende fordelingen, vil jeg tro, at der er betydeligt færre danskere som passagerer end udlændinge. Om ikke andet så fordi selv danskere kan få nok af London og omegn med en pundkurs på over 10 kr.
Skal vi så være bange for ikke at træde Ryanairs ledelse over tæerne? Næh, egentlig ikke. For vi lever i et land med fri konkurrence, og det går den danske model vel også ud på.
Hvad fagforeninger ender med at gøre, må de selv om. Det positive er indtil videre, at de afventer rettens ord for, om de har lov til at blokere.
Blot ved de nu – hvis de ikke vidste det før – at en eventuel blokade næppe er mere populær end da de valgte at stoppe Vejlegårdens stegte flæsk. Det endte som bekendt med, at restauranten gik fallit. Det sker ikke med Ryanair.