Samsøs nye færge er for tung

samsø færge prinsesse isabellaDa Samsø-overfarten bestilte sin nye færge ’Prinsesse Isabella’, var det i forventning om en miljøvenlig og brændstoføkonomisk færge. Den kan sejle på gas og i fremtiden på biogas produceret på Samsø.

Rederidirektør Carsten Kruuse: ”Da vi fik skibet leveret, var det en hel del tungere end planlagt. Det betyder, at skroget ligger syv centimenter dybere i vandet end beregnet. Og det koster mere energi at skubbe mere skibsskrog gennem vandet”.

De 169 ekstra tons er altså årsag til, at den nye færge sidste år brugte for 3,8 millioner kroner mere brændstof end beregnet. En anden væsentlig årsag var, at færgelejerne måttes bygges om.

”Vi måtte sætte en ekstra motor i drift, og bruge mere tid i havn på at lære skibet at kende. Og det har også kostet en del penge”, siger Carsten Kruuse ifølge dr.dk.

I alt brugte færgen brændstof for omkring 12 millioner kroner, selv om både gas og olie er blevet billigere. Rederiet regner med at færgen i år vil bruge brændsel for 11,5 millioner.