WEEKENDKLUMME: Først hjalp SAS Københavns Lufthavn med at vokse, siden blev det en hæmsko. I næste uge åbner SAS endnu en rute til USA fra både København og Oslo til Miami under Open Skies. – Engang var det rent flødeskum med amerikanerne.
Af Ejvind Olesen
Man tror det næsten ikke, når man læser det. At luftfarten i 40’rne og 50’erne gav fantastiske frihedsrettigheder til de mange nye ruteselskaber, der dukkede op.
En af de måder, SAS kunne beholde sin trafiktilladelse på uden for Skandinavien (i følge bogen De første 50 år), var ved selv at kunne tilbyde attraktive destinationer. Det blev skabt med transittrafik bygget op i Københavns Lufthavn.
Det er svært at tænke sig i dag, men IATA indførte et prissystem, som gav SAS lov til at tilbyde nordatlantiske passagerer gratis at blive fløjet til en anden europæisk by, hvis de fløj via København. Tænk, hvis vi havde haft et sådan system i dag. SAS fik oven i købet lov til at flyve passagererne over Atlanten – den ene vej. Noget meget attraktivt dengang.
Et udvidet alliancesystem gav andre rettigheder, som da SAS med 30 procent købte sig ind i Thai, hvilket naturligvis gav rettigheder i Thailand og andre destinationer i Fjernøsten.
Dermed var alle betingelser til stede for vækst i Københavns Lufthavn, men snart skulle luftfartens verden se et hav af bilaterale aftaler, som beskar konkurrencen, fordi hver enkelt stat holdt på sine egne rettigheder.
Vi røg nemlig ind i monopoltiden. Og var der nogen, der værnene om konkurrencen med SAS, så var det Trafikministeriet i Danmark og dermed den danske regering. Det gjorde man til gengæld ikke i Holland. Derfor er Schiphol i Amsterdam i dag en langt større transitlufthavn end Kastrup. Revl og krat fik lov til at flyve på de hollandske ruter. Ikke mindst langruterne.
Jeg husker en sag med Air Lanka, som havde et glimrende flyselskab og gerne vil flyve via København til det øvrige Europa. Ansøgning blev sendt. SAS og Thai blev spurgt af ministeriet og overraskende nok, synes de ikke det var en god idé. Og svaret fra Danmark blev nej. Som til så mange andre.
I konsortiets aftaler står naturligvis, at de tre lande skulle være enige. Det var de næsten altid, når nogen skulle udelukkes. Det gjaldt også med hensyn til charteraftaler, hvilket pastor Krogager og Simon Spies konstant angreb og fik nej igen og igen.
Derfor kom det også som en chokerende nyhed, da statsminister Poul Schlüter og hans regering i juleferien1986/87 gav Jens Veino, Tjæreborg og Tower Air lov til at flyve charter mellem København og New York. Svenskerne var sikkert imod, men de holdt som vanligt juleferie til efter Hellig Tre Konger- og nåede ikke at reagere.
I dag lever vi i en fri luftfartsverden. Sådan da. EUs 27/28 lande har med USA og bl.a. Mellemøsten indgået en Open Sky aftale, hvor alle godkendte flyselskaber frit kan flyve. Der er stadig bilaterale aftaler uden for Open Skies, som for eksempel mellem Skandinavien og Rusland.
Flytrafikken boomer, men både i USA og visse europæiske lande, rumsterer tanken om selv igen at bestemme noget mere. Norwegians problemer i USA er et godt eksempel.
Monopol giver i hvert fald ikke mere trafik eller lavere billetpriser. Lad os beholde det vi har. Så må de dygtige vinde over de mindre dygtige
God weekend