’Alle skal have råd til at flyve’

Bjørn Kjos.

TIRSDAGSKLUMME: Nej, det var ikke statsminister Staunings tale til Det Danske Luftfartsselskabs start med større fly i 1938 fra København til London, men det kunne det have været. Nu blev det Norwegians koncernchefs ved prisoverrækkelse.

Af Ejvind Olesen

Norwegians topchef Bjørn Kjos var i sit es, da han sidste uge i London modtog endnu en pris. Denne gang fra Global Aviation Summit som ’Årets luftfartsselskab’ med målepunkter, velegnet til andre at følge. Hvis de har lyst og råd.

Det kan de færreste være uenige i, men når det kommer til takketalen ’Alle skal have råd til at flyve’, så er der gået for meget socialisme og Stauning i løfterne.

Det er nok muligt at alle i Norge i dag har råd til at flyve næsten hvorhen de vil. Med tak til Norwegian og de norske oliemilliarder. Norwegian har skabt nogle helt uvirkelige priser i forhold til, hvad man i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig. Men alle i Danmark og andre lande kan næppe få råd til en flyvebillet uden, at det går ud over mere livsnødvendige ting.

Den første danske socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, ønskede ved navngivningen af Dania-flyet i 1938, at det ville gavne dansk erhvervsliv og gøre danskerne velkendte ude i verden.

Så langt så godt, men dengang var der i hvert fald klasseforskel på dem, der havde råd til at flyve og dem, der ikke havde.

Der er i dag, takket være blandt andet Norwegian, Ryanair og Easyjet åbnet muligheder, som selv Simon Spies og pastor Krogager med deres charterselskaber, ikke vil kunne matche.

I løbet af 1960’erne fik en million danskere råd til en årlig charterferie.

Flere såkaldte eksperter vil sikkert mene, at det sagtens kan blive endnu billigere end de lavpriser, vi allerede kender i dag, og hvor flere af de store netværksselskaber er fulgt med.

Det tror jeg ikke på. Det kan godt være, at udsalgspriserne vil falde yderligere, men til gengæld smugles en del tillæg ind ad bagdøren.

For flyselskaberne skal jo også leve og har brug for enorm kapital for at kunne følge med. Flyfabrikkerne spytter uafladelig nye og dyrere fly af samlebåndet.

For en halv snes år siden (2005) sagde den daværende danske koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard: ”Det er slut med disse helt latterlige priser på 250 kr. for en flybillet. Vi skulle aldrig have gjort det, nogen af os. Vi har været med til at bringe forståelsen af, hvad det koster at flyve, helt ud af proportioner”.

Revner ballonen? Ja på et vist tidspunkt sker det. Hvis en bager beslutter sig til at sælge rundstykker for en krone, kommer der en dag, da han ikke har penge til at købe mel for, og så slutter eventyret af sig selv.

Ingen kender fremtiden. Heller ikke Kjos og Lindegaard, men som så meget her i livet, kan det blive et både og.

Bjørn Kjos kommer ikke i længden til at gøre det muligt for alle at få råd til at flyve.

Og Jørgen Lindegaard får ikke tiden tilbage til da en returbillet med SAS fra København til Stockholm kostede tæt på 4.000 kroner.

Nyd det, mens det varer.