Social dumping hos flyselskaberne er kommet for at blive

Ejvind Olesen

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Forbrugerne vil til enhver tid tage imod de lave billetpriser, og Margrethe Aukens forslag om boykot har ingen gang på jorden eller i luften. Både Konservative og Socialdemokraternes indsats ligner noget af det mest valne i EU. Der er kun èn løsning: En god snak med irerne.

Af Ejvind Olesen

En redegørelse om social dumping blandt flyselskaberne, bestilt af Transportministeriet, har fået ret så megen omtale i denne uge. Også mere end den fortjener. Den fører nemlig ingen steder hen.

Arbejdsgruppen har ikke fundet noget, som var direkte ulovligt, hverken hos Norwegian eller Ryanair, som sigtekornet er indstillet på. Udvalget fastslår også, at nogle selskaber fuldt ud forstår at udnytte EU-reglerne, så de får mest mulig profit, og betaler mindst muligt for det.

I går kunne Jyllands-Posten fortælle, at Margrethe Auken (SF) opfordrer til boykot af Norwegian og Ryanair.  Det er da et synspunkt, der vil noget. Hun er i øvrigt slet ikke begejstret for luftfart og pålagde gerne ekstra afgifter af hensyn til miljøet. ”Hvis jeg kunne undgå at flyve og tage cyklen, gjorde jeg det ,” sagde hun engang til mig i flyet til Bruxelles.

Onsdag sagde Ole Christensen (S), parlamentsmedlem, til DR: ”Problemet skal løses i EU, og jeg tror vi har et forslag inden udgangen af året. Ellers må vi fortsat arbejde på ændringer via EU-systemet.” Kort sagt en march på stedet!

Bendt Bendtsen (K) var ikke meget bedre i sin udtalelse til avisen: ”Jeg er modstander af, at flyselskaberne shopper regler, hvor det passer dem. Det fører til social dumping, og det kan sammenlignes med huller i skattesystemet.”

Han peger på, at der efter EU-valget skal vælges en ny transportkommissær, og så kan man kræve et svar af ham på, hvad han/hun vil gøre ved problemet.

Handlekraftige politikere må man sige. Det rykker for alvor!

Sagen er ganske enkelt, at det Ryanair og Norwegian gør i øjeblikket med deres personale, ikke er ulovligt. Vi er i fuld fart på vej mod en udlicitering i luften på samme måde som på havet, hvor søens folk har ganske andre vilkår.

Eneste mulighed netop nu synes at være at tage en god snak med Irland fra de andre EU-lande. Og fra dansk side at se på dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Irland. En aftale. som skatteminister Ole Stavad i sin tid lavede, og som ikke fik stoppet hullet (jfr. en bemærkning fra en læser i går her på siden)

Fra EU’s side skal man ikke forvente noget udover åbne vinduer og kold skylleskål.

Det afgørende må være, at der skabes ens konkurrenceforhold for alle. Det kunne da også være, at nogle fagforeninger vågnede op til dåd og turde tage et ansvar i en kamp for deres kollegaer i luften. Nu dukker de hovedet og skal ikke have klinket noget i de lufthavne, hvor etablerede flyselskaber presses mere og mere ud af visse lavprisselskaber. Det kunne koste arbejdspladser.

Bjørn Kjos presser citronen til det yderste i tænkte, men lovlige løsninger. Det kan kun være et spørgsmål om tid før flere følger efter og gør det samme. Det kunne nemt blive for sent.

God weekend.