Thailand svigtes af kinesere til nytåret

2019/08/defaultmain.jpgTURISME: Normalt vælger ca. 300.000 kinesere at fejre deres nytår i Bangkok og andre thailandske feriesteder som Pattaya og Hua Hin, men politiske uroligheder koster i år. – Fra Skandinavien er der ingen problemer, flyene er fyldt op.

På fredag starter det kinesiske nytår, og så er der fest. Både hjemme og ude. Men i følge Bloomberg Businessnews er der hejst et advarselstegn mod at rejse til Thailand på grund af politiske uroligheder. Myndighederne i Beijing advarer mod at være for tæt på demonstrationerne, men værre er en yderligere opfordring til at overveje overhovedet at rejse til Thailand.

Normalt kommer omkring 300.000 kinesere til Thailand for at fejre nytåret sammen med familier og venner, men det tal når man ikke i år. ”Vi frygter aflysninger af fly fra Hong Kong, Singapore (mange kinesiske indbyggere) og Beijing,” siger en talsmand til bladet.

Turistminister Somsak Phurisisak afdramatiserer, men oplyser også til bladet, at antallet af turister i januar ser ud til at falde med et sted mellem en halv og en hel million i januar. Flere hoteller i Bangkok, Pattaya og Hua Hin (velkendte ferieområder i ikke så langt far Bangkok) har kun haft 30 procent belagt.  Noget turistministeren beregner til at koste ca. 685 mio. dollars i omsætning.

I 2013 havde Bangkok 4,2 mio. turister på besøg fra kinesiske destinationer i Kina, Hong Kong og Taiwan. Det var et fald på 46 procent i forhold til året før.

Den udvikling kendes ikke fra Skandinavien. Uanset urolighederne har været meget omtalt i skandinaviske medier, har det ikke påvirket rejselysten. Charterflyene, hvoraf en stor del går til Phuket, er uden afbestillinger.

Ruteflyene, primært Thai Airways med daglige ruter fra København, Stockholm og Oslo til Bangkok, er chokfyldte for tiden.

”Man kunne måske have frygtet, at det havde påvirket vores trafik til Bangkok, men det har det heldigvis ikke. Det mener vi heller ikke, der er nogen grund til. Og jeg er glad for at kunne melde ud, at vi har totalt fyldte fly hver eneste dag,” siger skandinavisk slagsdirektør Flemming Sonne til standby.dk.