Tomater skal ikke være bedre stillet end turister

TIRSDAGSKLUMME: Midt i de danske turisterhvervs glæde over 15 millioner kroner mere til markedsføring glemmer man, at en langt større gave kan være på vej – nemlig hotellernes overgang fra rumafgift til procesvarmeafgift. Det vil koste staten omkring 160 millioner kroner.

Af Ejvind Olesen

Hvorfor skal tomater have lempeligere vilkår i Danmark end turister? Her tænker jeg ikke på, at den ene part spiser den anden, for det gør de jo. Men på hvordan man frembringer tomater i forhold til, hvordan man frembringer turisme ved at huse gæsterne på hotel en kold vinterdag.

Lyder det kryptisk? Det er det også. Det handler nemlig om en såkaldt rumafgift til statskassen på årligt cirka 160 millioner kroner. En afgift som er så meget større end den tilsvarende procesafgift koster gartnerier. Begge erhverv er eksporterhverv, som er pålagt byrder, som igen stiller dem dårligere i en global verden end konkurrenterne i andre lande.

Det gør en moms så høj som 25 procent på søvn (på hotellet) også, men den skal jeg ved denne lejlighed gemme til senere. Den har turisterhvervet i mange år løbet panden mod en mur om, når de har ønsket ændringer.

Ikke mange politikere ved noget om turisme
Turismen spiller imidlertid denne gang en betydelig rolle for erhvervspakken vedtaget af regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Der er ikke ret mange politikere, som ved noget om turisme, eller egentlig interesserer sig for denne særdeles indbringende post på cirka 39 milliarder kroner årligt.

Men denne gang er de gået til biddet. Givet anført af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som altid har været turismens ven blandt de få – siden Arne Melchior.

Klapper i hænderne
Der er allerede skrevet meget om de ekstra 15 millioner til Visit Denmark, selv om det stort set kun dækker det, man i forvejen har skåret ned i forslaget til kommende Finanslov i 2018. Det bliver så ændret i 2019 i aftalen om erhvervspakken til den tid.

Alligevel kunne den største nyhed ligge gemt i de sidste linjer i pressemeddelelsen i går fra Horesta: ”Horesta klapper i hænderne over, at partierne i forbindelse med forliget har opnået enighed om at lempe rumvarmeafgiften for landets hoteller.”

Der står intet om, at det vil koste ca. 150 til 160 mio. kroner at overføre hotellernes rumafgift for varme til procesafgift. Det er imidlertid beløbet, som man opererer med i forslaget for 2019, fordi det endelig er gået op for politikerne, at tomater (for hvis frembringelse, der betales procesafgift) slipper billigere end turisterne (når de sover i opvarmet hotelrum).

Husk at spørge EU?
Og netop som glæden er størst for de implicerede, kommer de to næste linjer i pressemeddelelsen: ”I første omgang lægger parterne op til at iværksætte en dialog med EU–kommissionen om muligheden for at sænke afgiften.” Som embedsværket vurderer det (min bemærkning).

Er der dog ingen, der har lært noget om EU af alt det, vi som den danske befolkning har været igennem det seneste par år? Det forbavser mig egentlig ikke, at embedsværket ikke har, men jeg er dog så naiv at tro, politikerne har. Men det skal vise sig med utallige eksempler det kommende års tid. Her er så et af de første.

Hvorfor skulle en overgang fra dansk afgift på opvarmede hotelrum til billigere gartnerier dog vedrører EU i Bruxelles? Mig bekendt har alle andre EU-lande procesafgift på energivarme, hvis de da har en afgift overhovedet.

Hvis politikerne inden afgiftssænkningen kunne finde på at give endnu en portion på en snes millioner til Visit Denmark, ville de opdage, at den øgede markedsføring let fører til flere turister og langt flere valutaindtægter end der vil ses på udgiftssiden.

Og igen betyde flere ansatte end de 118.000, der allerede er beskæftiget i turisterhvervet. Men husk at spørge i Bruxelles. Der kunne jo være et gartneri, som følte sig fristet til at gå over til hoteldrift.

København mangler internationale hotelkæder

Danske hoteller fordobler milliardoverskud

Rejse- og hotelbranchen dominerede Knæk Cancer

x

Læs Også

Ingen journalister inviteres for deres blå øjnes skyld

Naturligvis forventer værten da noget til gengæld, men en seriøs virksomhed ved også, at det kan gå galt, og at man ikke er sikret en femstjernet anmeldelse af en rejse på forhånd.

Derfor er IAG interesseret i Norwegian

Hvad i alverden vil briterne med et flyvende underskud som Norwegian? Det er der mange gode svar på, alt imens aktiekursen på det norske selskab fortsat stiger.

Jeg ville aldrig rejse langt uden bagage

Måske koster det 500 kr. eller mere at få sin rullekuffert med på en flyvning over Atlanten, men det skal ikke afholde mig fra at have noget med, som gør min ferie eller forretningsrejse komplet. Uanset hvad flyselskaberne finder på.

Hvordan får man en turistambassadør til over 600 kr. i minuttet?

Naturligvis tjener Messi kun det store beløb på fodboldbanen, men hvad skal han lave som turistambassadør? Og hvad mener FN med begrebet ansvarlig turisme. Er det også at hælde nogle ud af en by, fordi de fylder for meget?

“Der kan jo ske så meget på et år”

Hvad enten man skal til koncert eller på krydstogt skal man efterhånden reservere et år forud, og flere andre i rejsebranchen følger godt med. Men hvor bliver de mange penge af undervejs?

Herlig forårsdag for SAS

Når der i dag i Stockholm er generalforsamling i SAS har der sjældent været en bedre stemning. Selv om både formand og næstformand træder tilbage, er økonomi og markedssituation så god, at selv pensionerede chefer har glemt at alting bare var bedre i gamle dage.