Fredagsklummen: Når man kæmper til det sidste

Af Ejvind Olesen



FRA SPORTENS verden ved vi, at resultatet kan ændres indtil dommerens sidste fløjt. Også selv om det ser håbløst ud. For nylig så vi et dansk fodboldlandshold være bagud med 1-2 i Portugal kort før tid, og derefter score to mål i få minutters overtid og vinde 3-2. Ingen, absolut ingen, ville have troet det muligt. Det var noget med at kæmpe med det yderste af tåneglene til sidste sekund.



Sådan noget får man ros for i sportens verden, og klø for i erhvervslivet.

Det er næsten umenneskelige krav, der stilles for ellers agtværdige firmaer, når mørket begynder at sænke sig.



Agtværdige firmaer er værd at nævne, hvis man efter denne uge skal sammenligne Sterling og Diana Jagtrejser. I sidste tilfælde har der været tale om en ukvalificeret ledelse ud over alle grænser. Hos Sterling brasede det med den islandske forbindelse.



En leder i Ekstra Bladet drager direkte sammenligningen mellem Sterling og Roskilde Bank. “Platugler har let spil inden for erhvervslivet. Lovgivningen bør kigges efter i sømmene,” hedder det i lederen med bebrejdelsen om, at Sterling solgte løs til det sidste.



HVAD HAVDE MAN egentlig tænkt sig. I den uge den sidste kamp stod på. At gå ud og sige til folk: “Hvis I køber billetter hos os, er det på eget ansvar.” Hvis man gjorde det, kunne man lige så godt dreje nøglen rundt på det tidspunkt. Det vil nogle så mene, man skulle have gjort.



Er det ikke dybt umoralsk at lade uanede forbrugere betale, når man ved, at man aldrig kan levere varen? Jo, så absolut.



Men, hvornår ved man det i en konkurstruet situation? Er det ikke også umoralsk af en møbelforretning at modtage penge for levering af bestilte møbler, og derefter gå konkurs? Eller hvad med en popkoncert, hvor der opkræves betaling for billetter op til et år i forvejen?



Da Calypso Rejser i sin tid gik ned og tappede Rejsegarantifonden for et stort millionbeløb, blev bureauet også bebrejdet at man solgte billetter til et halvt år frem i tiden. Det skete naturligvis af hensyn til cash flow og håb om på den måde at redde stumperne. Bureauet blev senere bebrejdet, at man solgte billetter til næste forår, mere end et halvt år frem.

I dag gør de fleste store turarrangører det samme. Det var ikke i god tro, hed det i Garantifondens begrundelse for de efterfølgende retssager, som endte med dom til ejerne. Det tog lang tid, flere år, og bevisbyrden for begge sider er svær. Nu vandt juraen. Det kunne den måske også gøre i Sterlings tilfælde.



LØSNINGEN LIGGER lige for. Tror forbrugerne ikke på deres leverandører, må de naturligvis selv tegne en forsikring – hvis de ellers kan. Hvad mener du? Burde Sterling have stoppet salget noget tidligere? Stem i quick poll.

Skrevet af