Flyselskaber løber fra deres ansvar

Afhængig af omstændighederne og rejsens længde svinger den EU-dikterede kompensation ved en flyaflysning fra 250 til 600 euro.



”Og hvis pengene ikke bliver udbetalt i lufthavnen, har vi opgivet at bruge tid og kræfter på at kontakte et flyselskab i f.eks. Europa for at få pengene. Det er simpelthen for omstændeligt. Det er også derfor, at det kun er toppen af isbjerget, når det gælder klager, som når flyselskaberne,” mener Lars Engmose, travel manager hos den store ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe.



Et stort klageområde for Haldor Topsøes rejseafdeling er ”det eksplosivt stigende” problem med bagageforsinkelse.



”Vi har endnu ikke konkrete tal, men der er sket en markant stigning af indberetninger fra vores ca. 1.200 rejsende medarbejdere om, at bagagen ikke ankommer samtidig med dem. Bagagen ligger typisk i den lufthavn i Europa, hvor den rejsende skiftede fly. Dermed står vor medarbejder i f.eks. Kina eller Indien uden bagagen med manualer og værktøj. Og uden disse kan opgaven ofte ikke løses, så i nogle tilfælde må vi flyve hjem med uforrettet sag – og dermed er de mange penge til flybillet spildt,” siger Lars Engmose.



Problemet med agterudsejlet bagage er så stort, at flere rejseforsikringsselskaber og indbyggede rejseforsikringer i kreditkort begrænser erstatning som følge af dette til to gange indenfor et år.



”Når man har betalt 30.000 kr. for business class giver det forventninger om produktet – også hvis bagagen bliver væk. Men vi oplever ikke, at der ”priority tag” på bagagen sikrer, at den kommer frem. Meget kan man sige om Ryanair, men når man betaler 500 kr. for at komme til London, kan man ikke forvente nogen stor service – anderledes er det med en dyr business class-billet,” siger Lars Engmose og tilføjer:



”Det ville være ønskværdigt at flyselskaberne fik bedre service fra underleverandører som handlingselskaber. Her oplever vi til tider, at flyselskaberne løber fra deres ansvar.”



HB

Skrevet af