Rundt om SAS-konfliktens afslutning

Torsdagens aviser er fyldt med udtalelser, dommedagsprofetier, piloternes eklatante nederlag i en kamp, der på forhånd var dømt til at mislykkedes.



Således slår en leder i Børsen bl. a. fast: “Ledelsen har naturligvis sin del af ansvaret, men når en medarbejdergruppe bruger overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og deres kolleger melder sig syge i samlet flok, står en ledelse uden redskaber. Intet kan undskylde brud på en overenskomst, som en medarbejdergruppe selv har indgået. Når det sker, er der desværre kun stædighed fra ledelsens side tilbage, for ellers svækkes tilliden til både ledelse og aftalesystemet, og intet kan fungere.”



Samme avis kan også berette om svenske røster, der vil have mere trafik flyttet fra København til Stockholm. Det er det eneste, der ikke er nyt, hverken før eller efter konflikten.



Det kan heller ikke overraske, at Ryanair er på banen med nogle tågede beretninger om, hvad selskabet vil engang næste år. Det er altid god politik at holde sig fra at kommentere andres ulykke, som baggrund for at fremhæve egne fortræffeligheder.



Der er også kritik fra en professor i Århus af SAS-chefen Jørgen Lindegaard. Således siger Anders Drejer til avisen: “Lindegaard performer ikke godt nok, når han i en ekstrem vanskelig situation er lige ved at lykkes med at redde selskabet. SAS er vel det sidste selskab i Danmark, hvor der er tradition for at strejke, når overenskomster skal fornyes.”



Piloternes talsmand er ikke nogen glad mand. Til Berlingske Business siger han: “Jeg ved blot, at jeg stadig har 600 meget frustrerede kolleger. Jeg håber, at vi kan få klinget skårene i tæt dialog mellem koncernledelsen og de danske piloter.”



Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er kontant i sin udmelding i samme avis: “Piloterne har satset og tabt, og ledelsen har udvist styrke. Men omvendt har piloterne investeret i de kommende overenskomstforhandlinger med den kampvilje, de har vist.”

Ejv.

Skrevet af