Fredagskommentaren af Ejvind Olesen

DER ER ingen, der har så travlt, at de behøver at køre nonstop i sovebusser, når de skal på ferie. Hvis de unge, og det er i reglen dem vi taler om, absolut vil frem så billigt som overhovedet muligt, må de også kunne tåle at sidde op hele vejen. På samme måde, som de jo så udmærket klarer det på en 11 timers tur med fly til Bangkok.



Dette være sagt som et apropos til busuheldet med den tragiske udgang, som vi var vidne til i søndag morgen i Tyskland. En ulykke, som meget let kunne være endt endnu værre.



Næppe nogen ved endnu om passagererne ville være sluppet lettere, hvis en del af bussen ikke havde været indrettet til sovebus, men det er sandsynligt. Nogle lande som Norge og Irland tillader ikke sovebusser, andre som Tyskland og Sverige kræver sikkerhedsadskillelse med vægge imellem. Uden at vide om det hjælper alligevel, den dag ulykken sker.



Sovebusser er opfundet af bilfabrikkerne for at holde trit med den hårde konkurrence fra fly. For at kunne køre mere nonstop. For at kunne udnytte bussen endnu flere timer i døgnet. For at kunne spare et hotelophold undervejs ned gennem Tyskland eller nabolande mod syd. For at fanatiske skiløbere fra Danmark kan stå vel udhvilede ud om morgenen i de franske eller østrigske alper – og købe turen så billigt som overhovedet muligt. Transporten er bare noget, der skal overstås.



MANGE DANSKE unge har været en tur i USA. De fleste har prøvet èn eller flere Greyhound-ruter på det mest velorganiserede busnet i verden. Her sidder passagererne op, når de kører på langtur. Sæderne kan slås behageligt tilbage og lyset dæmpes. Sådan! Hvil eller lad være. Eller går ud og stræk ben og krop på de planmæssige stop, hvor både bus og chauffør får et eftersyn, eller skiftes.



Greyhound kører 300 millioner om året med 17.000 daglige afgange. 2.400 busser er i gang hele tiden, døgnets 24 timer. Hvis man ikke selv har prøvet, har man set scener fra Greyhound busser i utallige amerikanske film.



En tur fra Los Angeles til New York over tre døgn koster 165 dollar, retur det dobbelte. Altså i nærheden af 2.000 kr. Også den pris er ved at være trykket af de amerikanske lavprisselskaber i luften, men der er mig bekendt ingen planer om at tilbyde liggepladser, hverken til lands eller i luften.



JEG HAR en enkelt gang været lidt bange i en amerikansk dobbeltdækkerbus fra Miami til Orlando. Jeg var rejseleder og sad ved siden af chaufføren i en bus med 50 danskere. Vi var trætte efter en tidlig morgen, da vi gik i land fra et krydstogt. Jeg sad og slumrede lidt, da jeg blev vækket af passagerer bag mig, i øvrigt to lægepar.



”Se på din chauffør,” lød det. Nu opdagede jeg, at hans hoved havde det med at falde lidt forover. At han igen og igen gned sig i ansigtet. Jeg prøvede at få en samtale i gang, men da han stort set kun talte spansk, hvilket jeg ikke gjorde, holdt den ikke længe.



Synge for ham, ville jeg skåne både ham og passagererne for. Jeg begyndte at fortælle deltagerne om Amerika i mikrofonen et kvarters tid. Da jeg holdt op faldt hans hoved igen forover et splitsekund. Nu var lægerne bag mig oppe på dupperne. ”Det går ikke, han slingrer, vi vil af uanset hvor, hvis han ikke bliver skiftet ud.



Et par miles længere, og vi skulle alligevel gøre stop for frokost. Vi fik rekvireret en ny chauffør. Den søvnige havde vistnok også kørt om natten for at nå frem med bussen de 400 km fra Orlando. Vi klagede senere til busselskabet – men vi slap med livet i behold. Og vi lå ikke engang ned.



NU MÅ rovdriften på priserne, på busserne, på busrejsebureauerne holde op. Det hele skal ikke være så billigt, at det koster liv. Gør ligesom 65-Ferie : Lav et stop en nat undervejs, hvor både passagerer og chauffører kan hvile. Måske koster det 500 kr. ekstra, men er livet ikke det værd ?

Skrevet af