Cimber tredobler til Norrköping

Cimber Sterling har åbnet for bookning til sommerfartplanen til Norrköping. En af nyhederne er at selskabet øger kapaciteten på morgenafgangene og indsætter en B737-700 med plads til 148 passagerer, hvilket tredobler kapaciteten.

  

”Vi øger kapaciteten samtidig med, at vi sænker priserne og lancerer en svensksproget hjemmeside”, siger Bjarne Rasmussen, salgs- og markedschef i Cimber Sterling. ”Nu bliver det enklere at rejse til eksempelvis Bruxelles, Prag, London og Oslo for vores rejsende, som flyver direkte fra Norrköping.

 

Boeing 737-700 sættes ind på morgenflyvningerne og den sene ankomst til Norrköping fra København. En ATR 42/72 flyver om eftermiddagen.

Skrevet af Flemming Juul