STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen
WEEKENDKLUMME: Hvad i alverden skulle der være i vejen for, at den svenske næstformand i SAS kan se det fornuftige i flere direkte ruter fra Stockholm? Ligesom det norske medlem gerne vil have flere langruter fra Oslo, og den danske SAS-formand må se på helheden, mens han skæver til Danmark.
Af Ejvind Olesen
Nu og da er det forbavsende, hvad pressen kaster sig over af historier om SAS og det skandinaviske samarbejde. Især fordi det i reglen ikke er spor nyt. Det er rigtigt, at næstformand i SAS fra den stærke Wallenberg–familie er blevet formand for en ny organisation Connect Sweden, men det er bestemt ikke nyt, at han ved flere lejligheder har sagt, at SAS burde have mere direkte trafik ud af svenske lufthavne.
Til gengæld har vi i frisk erindring, at samme Wallenberg i november i 2012 efter dramatiske forligsmøder i København, sammen med den danske formand Fritz Schur oplyste, at der ikke er nogen tvivl om, at SAS skal blive ved med at have Københavns Lufthavn som hovedhub.
Så bliver det ikke pludselig en varm sag, på grund af en udtalelse til Sydsvenska Dagbladet, så en Venstre- politiker i Danmark må se sig nødsaget til at stille spørgsmål om emnet til den danske finansminister om habilitet. Næppe nogen har som Wallenberg-familien holdt hånden under SAS, når det kneb.
Da de vise fædre i sin tid, efter mange og lange forhandlinger, blev enige om at starte et skandinavisk flyselskab, ejet af tre lande, var det imponerende, at de kunne enes om en fordeling med tre syvendedele til Sverige, og to syvendedele til Norge og Danmark.
I dag, mere end 60 år senere, ville det være anderledes. Sverige er størst, Norge sælger mest, og Danmark er mindst – undtagen hvad antal ansatte og en supermoderne international lufthavn angår.
Så kan det da godt være, at man også forleden kunne læse, hvordan norske piloter, og svenske med, fortalte tågesnak om at ”flyve baglæns” til Kastrup, når de i stedet kan flyve direkte til nordiske lufthavne. De skal vel også have passagerer med?
Og til det formål må man altså have et hub med et stort opland, hvis man vil være andet og mere end et mindre regionalt flyselskab.
Det hub ligger altså i København med en i øvrigt glimrende geografisk beliggenhed og med et stort opland – og en ret så betydelig del af det svenske marked. Dengang man fødte SAS, havde man ingen Øresundsbro.
Prøv engang at gå rundt i Københavns Lufthavn og hør efter sproget. Det er næsten mere svensk end dansk. Blandt de ansatte og blandt passagererne. Man kan sige det pænt, at på det felt har vi taget en pæn bid af Sverige tilbage – med en fortræffelig infrastruktur.
Det ved Jacob Wallenberg udmærket, og han ved også, at hvis SAS i dag blev sprængt på det skandinaviske ejerforhold, så ville Norge løbe med hovedparten, ikke Arlanda og ikke Malmø.
Takket være lufthavnen i Kastrup har Danmark også de fleste SAS-ansatte og de fleste langruter med tilhørende feedertrafik. Og svenskerne er faktisk begyndt at nyde et skift i Kastrup i en meget spændende lufthavn på vej ud eller hjem.
I de 40 år (i år), jeg har skrevet om SAS og luftfart, har der altid været en eller anden, der startede en debat i aviser eller hos politikere, for ikke at sige blandt personaleorganisationerne om flere direkte ruter fra Sverige- på bekostning af København.
Det holder aldrig op. I hvert fald ikke så længe SAS er majoritetsejet af de tre skandinaviske lande. Noget som ingen andre erhvervsorganisationer har været i stand til i mere end 60 år. Vel knager det af og til – men det holder!
God weekend
