Det gode danske navn Jensen

KOMMENTAR: Jensens Bøfhus er kendt af mange danske og udenlandske turister. Et godt måltid mad til en rimelig pris. Det samme er Jensens Fiskerestaurant i Sæby i Nordjylland. Men kan de begge bruge det gode – og meget anvendte danske ord – Jensen? Ja, det kan de selvfølgelig.

Af Ejvind Olesen  

Det var ikke helt forkert, når man i 70`erne sagde, at navnet Jensen var en massebetegnelse. Der var nemlig 368.631 (ifølge den officielle statistik), som bar dette efternavn. I år er det svundet ind til 264.824.

Det berettiger naturligvis ikke indehaveren af Jensens Bøfhus til at tage patent på navnet Jensen, men han kan til enhver tid sikre sig eneret på navnet, når han føjer Bøfhus til.

Til gengæld kan han ikke forhindre andre i at bruge navnet, som i Sæby med Jensens Fiskerestaurant, hvilket Sø-og Handelsretten også har fastslået. Reglen er nemlig soleklar. Man kan få eneret på et særkende, men ikke på en almindelig betegnelse, som grøn gren, rødt hus, hvidt torv osv. Hvis der på det nærmeste er fuld lighed på en mere karakteristisk betegnelse er det den, der kommer først, der tæller.

Skulle Jensens Bøfhus virkelig lide nogen skade ved, at en fiskerestaurant i Sæby kalder sig det, det er, nemlig Jensens helt egen fiskerestaurant.

Det er besynderligt, at indehaveren af Jensens Bøfhus med en pæn dansk succes bag sig, ikke har vigtigere ting at foretage sig.

Det er svært at forstå, hvis en appel til Højesteret bliver taget alvorligt. I givet fald må den høje rets motto i fremtiden være: Hvad skal vi med de store sager så længe, vi har nok af de små.