Haldor Topsøe og SAS

Haldor Topsøe.

Haldor Topsøe.

MINDEORD: Den legendariske erhvervsmand døde nogle få dage før sin 100 års fødselsdag. Han var helt fremme i front hos SAS, da det bare svingede, og han som formand forsøgte at holde styr på Jan Carlzon, der nærmest betragtede ham som sin mentor.

Af Ejvind Olesen

Da det rigtigt svingede for SAS i 80’erne, og bestyrelsesformand Haldor Topsøe stod på scenen i Kastrup sammen med Jan Carlzon og sang med på sangen ”We love SAS”, har han utvivlsomt gjort vold på sig selv. For sådan var han slet ikke. På den måde ønskede han ikke at være i fokus.

Og så alligevel. Da han som formand var med ved jubilæet for flyvningen over Nordpolen, og SAS havde inviteret en meget stor gruppe af journalister og kunstnere med til LA for at deltage i festlighederne for amerikanske VIP kunder ved en gallaaften på Beverly Hills Hotel, lærte vi ham at kende på en helt anden måde.

Som den lune, hyggelige person, der på selve gallaftenen holdt en fremragende tale på formfuldent engelsk for de 300 gæster på en aften, hvor underholdningen bl.a. blev leveret af Svend Asmussen og Eddie Skoller fra Danmark og Lill Lindfors fra Sverige. Sammen med Jan Carlzon og de medbragte kunstnere fra de tre lande skabte de noget af den bedste reklame for SAS, jeg mindes at have oplevet.

Aftenen forinden havde han fortalt mig, at han agtede at stoppe som formand og i SAS-bestyrelse i det hele taget. Det var da en nyhed, som jeg sendte hjem til min avis. Næste dag havde fruen hjemme i Danmark læst hans beslutning i avisen uden at kende den på forhånd.

Da vi mødtes, inden han skulle på scenen, var hans hilsen: ”De er en nisse”. Jeg blev aldrig helt klar over, om han mente det positivt eller negativt, men han var altid formanden, jeg kunne ringe til på alle tider af døgnet. Og i øvrigt fortrød han også og fortsatte på posten.

Der skulle til gengæld arbejdes hårdt for en nyhed – også i de højspændte dage. Da han gik imod, at SAS købte mindre fly for også at flyve fra Stockholm og Oslo oversøisk. SAS skulle have Boeing 747 og ikke 767. Om ikke for andet, så af miljømæssige grunde. Færre afgange med store fly forurener mindre end mange afgange med små fly. Her måtte han overgive sig.

Det gjorde han også, da Jan Carlzon fik den ulykkelige idé, at investere milliarder i køb af stor portion aktier, uden at få majoriteten, i det japanske hotelselskab Saison (Intercontinental Hotels). Det kostede SAS tre-fire milliarder kroner i tab, men Topsøe var imod til det sidste, men måtte bøje sig for flertallet i bestyrelsen.

I 1985 modtog han Flyvejournalisternes Luftfartspokal, og da jeg for to år siden forsøgte at få lov til at skrive et kapitel om Topsøe og SAS i vores jubilæumsbog, ringede han venligt og sagde (nu var vi for længst blev dus): ”Jeg er ked af at sige nej til dig, men jeg beder dig respektere, at jeg ikke ønsker at deltage. Nu er jeg ikke mere i SAS, og så skal jeg ikke skrive min mening om flyselskabet før og nu. God held med bogen”.

Det var sidste gang jeg talte med Haldor Topsøe, men ingen skal være i tvivl om i dag, hvad han betød for SAS, og hvordan han hele tiden forsøget at trække i den rigtige retning. Med skelen til to ting han også havde rigtig god forstand på, nemlig miljø og økonomi.