Lovtekst kan måske stoppe Norwegian i USA

Ejvind Olesen

Ejvind Olesen

LUFTFART: En særlig artikel skrevet ind i aftalen om Open Sky mellem USA og EU kan bruges af skeptiske amerikanere, som er imod en underminering af faglige rettigheder. Open Sky aftalens grundtanke er til gengæld at åbne for mere fri konkurrence og lavere priser.

Af Ejvind Olesen

Det trækker ud med en godkendelse af Norwegian Airlines International  (NAI) med base i Dublin, som har fået grønt lys fra Irland. Amerikanske myndigheder bliver bestormet med protester fra konkurrenter, piloter og fagforeninger.

Det kan på afstand undre, at Norwegian ikke for længst har fået rettigheder (indtil videre kun foreløbige) til sine mange ruter mellem Skandinavien og USA fra basen i Irland. Første afgang mellem København og New York i næste uge. Ruten til Fort Lauderdale har for længst haft premiere.

En permanent tilladelse er normalt kun en formalitet, og der er vistnok aldrig givet afslag til et selskab, som først er godkendt på den ene side af Atlanten til at gå ind i Open Sky (fri rettigheder til flyvninger mellem USA og EU-landene).

Der blev imidlertid i den omfattende aftale indarbejdet en Artikel 17 om den sociale dimension (læs herunder).

Spørgsmålet er, om det kun er en hensigtserklæring om ikke at krænke indgåede fagretslige aftaler, eller det er ment som en hjælp til begge parter om at udelukke visse selskaber for overhovedet at komme ind i varmen, hvad enten det er EU eller USA.

Men her er altså tale om et selskab som Norwegian, der allerede er anerkendt af et EU-land (Irland). Spørgsmålet er, om den sociale dimension går på NAI (Norwegian i Irland) eller moderselskabet hjemme i Norge.

NAI, som søger om tilladelse, har formentlig ingen arbejdsaftaler, der er krænket på nogen måde. Ellers havde Irland vel ikke sagt ja.

Norge er over for USA et EU-land i forbindelse med luftfartsaftaler på grund af SAS som Skandinavien i den forbindelse.

Flere eksperter, som standby.dk har forelagt Artikel 17, tror ikke amerikanerne vil lægge sig ud med EU i en så lille sag. Andre, at man ikke skal undervurdere amerikanerne med store flyselskaber og meget store fagforeninger som modstandere.

Her er originalen med Artikel 17 og to paragraffer om social dimension:

“ARTICLE 17 bis Social Dimension

1. The Parties recognise the importance of the social dimension of the Agreement and the benefits that arise when open markets are accompanied by high labour standards. The opportunities created by the Agreement are not intended to undermine labour standards or the labour-related rights and principles contained in the Parties’ respective laws.

2. The principles in paragraph 1 shall guide the Parties as they implement the Agreement, including regular consideration by the Joint Committee, pursuant to Article 18, of the social effects of the Agreement and the development of appropriate responses to concerns found to be legitimate.”