STANDBY.DK Nyt om rejser
AKTUEL KOMMENTAR: Tidligere rejseredaktør Ejvind Olesen mener at SAS har slået en skævert med den omdiskuterede reklamefilm. Den er en hån mod historie, kultur og værdier i flyselskabet, mener han.
Af Ejvind Olesen, tidligere rejseredaktør på Berlingske Tidende og senere chefredaktør på Take-Off/Standby
Det virker klodset og mangel på fokus, hvis man spænder ben på for sig selv. Således også for SAS, som har slået en rigtig skævert med en reklamefilm, hvis budskab i al sin enkelthed går ud på, at det ikke er noget særligt at være skandinavisk.
Formålet med marketing- og reklamefilm må vel være at holde på de passagerer man har – og kapre nogle flere. De skal flyve med SAS, fordi de synes om selskabets og dets skandinaviske rødder, hvad enten de er danske, norske eller svenske. Fordi de synes om fly og personale og servicen, profil, logo og farver. En skandinavisk helhed. Hvis ikke SAS bruger sine reklamepenge til det, er der en skønne dag ikke flere at bruge af.
Hvis ikke det betyder noget, kan passagererne lige så godt vælge et hvilket som helst andet selskab. Hvis de møder nogle SAS-ansatte, som dukker hovedet ind under uniformen, fordi de er flove over, at vi gennem hundrede af år ikke rigtigt har opfundet noget selv, men blot har været gode til at kopiere andre, spiller vores kultur alligevel ikke nogen rolle. Og den tvivl har SAS’ eget reklamebureau (desværre dansk) nu været med til at skabe.
En reklamefilm som denne har ikke noget med reklame og et PR-budskab at gøre. Det er simpelthen en hån mod historien, kulturen og værdierne i det 74-årige flyselskab, der har været det eneste succesfulde samarbejde mellem Sverige, Norge og Danmark. Mere skandinavisk kan det ikke blive.
Gennem tiderne har SAS haft masser af vellykkede kampagner kreeret at nogle af vore fremmeste reklamebureauer, hvor det gennemgående træk har været at gøre opmærksom på, hvor vi kommer fra. Også når flyet står ved gaten i L.A. – nabo til Hollywood.
Også fremhævet ved lufthavnsindvielse og markering af særlige dage på skelsættende ruter. Som for eksempel da vi i 80’erne markerede 25-års jubilæumsflyvning over Nordpolen med SAS til stor skandinavisk festaften på Beverly Hilton Hotel. Med fra Danmark var Svend Asmussen og Eddie Skoller og tilsvarende to fra Norge og Sverige. Det hele osede af Skandinavien, om det så var festmenuen.
Eller da Osaka Lufthavn i Japan åbnede, og en række europæiske flyselskaber var med. SAS nåede først frem og både personalet på flyet samt nogle Tivoli-gardister kom straks i direkte japansk TV til millioner af seere for at fortælle om Skandinavien. Naturligvis blev H. C. Andersen og Søren Kierkegaard nævnt. Dem kender de i Japan. De var måske heller ikke skandinaver? Simpelthen god gammeldags reklame. Ingen undskyldninger her.
Hvem husker ikke “Endelig hjemme” med forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen med en appel om at føle sig hjemme med et samme, man var om bord i sit SAS-fly inden afgangen fra Bangkok.
“Its Scandinavia” har det lydt igen og igen hvor SAS er dukket op. Det skal man ikke bagatellisere. Et varemærke, som fortjener den opmærksomhed det har fået.
Jeg har stor respekt for koncernchef Rickard Gustafson. Har han mon været på semester, da de slap den misforståede danske reklamefilm gennem nåleøjet i Stockholm? Det må han have været.
