Showboat tilbage på Mississippi med succes

Efter tre års stop er der igen krydstogt på Mississippi, som i musicalen og filmen fra 1951 med Ava Gardner og Howard Keel om bord på hjuldamperen. Mange afgange med American Queen fra bl.a. Memphis og New Orleans er allerede udsolgt.

Der er mange forskellige former for flodkrydstogter rundt om i verden. I stort tal også i Europa, hvor flere danske krydstogtbureauer sælger. En af de mest populære i USA var indtil for tre år siden en tur på Mississippi, og den mulighed vender nu tilbage til april.

Efterspørgslen har været så stor, at flere afgange (mindst fem højst 14 dage) allerede er udsolgt. Priserne stiger derfor med 200 dollar i gennemsnit.  Nu starter en fem dagens tur ved ca. 9.000 kr.

New Orleans er et populært udgangspunkt, og i bedste showboat stil er der forskellige temaer i løbet af sæsonen såsom Elvis-tur, Blues og Barbeque, Showboat musik og sang og tiden med Borgerkrigen . Ikke med våben, men uniformer, sydstatsdragter, musik og gastronomi.