Sover de danske trafikpolitikere?

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: De kan såmænd godt tage hinanden i hånden, da de alle er delvis statsejede Postvæsenet, DSB, Københavns Lufthavn og SAS. Hver for sig har de problemer, som burde være undgået. Og hvorfor siger politikerne aldrig noget, når det kikser?

Af Ejvind Olesen

Bundskraberen af alle bundskrabere blandt virksomheder i vort land, hvor staten er medejer, er det tidligere kongelige danske postvæsen, nu flettet sammen med svenskerne i det, der heddet PostNord. Svenskerne er vist nok godt trætte af os.

At repræsentere et firma, hvor det går dårligere og dårlige med udbringning af post, hvorefter man laver voldsomme prisstigninger og derefter beklager sig over manglende opbakning fra kunderne, hvorefter man starter en serie afskedigelser. Det er russisk planøkonomi. Selv fik jeg 18. januar et julekort sendt fra Gentofte til Hørsholm 14. december.

Sælg dog det hele ud, eller køb tilbage, og lad os få vort eget postvæsen igen med rimelige priser og rimelig service. Og sig farvel til den gruppe af chefer, som kunne handle så tåbeligt. Undskyldningen med digital post tackler de dygtige erhvervsledere. Det paradoksale er, at de udygtige har politisk opbakning.

Redaktør Kristian Ditlev Jensen skriver i en kommentar i Berlingske, blandt andet om DSB: ”Ting man aldrig nogensinde oplevede for bare tyve år siden. Dengang kørte togene bare. Og dengang var der endda kaffe. Situationen er alvorlig. DSB er en skandale. Og det samme er priserne. En kollega beretter, at en flybillet til London er billigere end en togbillet til Aarhus. Og DSB giver fortsat underskud.”

Topchefen i DSB, Flemming Jensen, har jeg stor respekt for fra hans tid som koncerndirektør i SAS, men indtil han igen får magt over Banedanmark, eller solgt til private, bliver det aldrig bedre.

Også i Københavns Lufthavn, som forsvarer høje priser og manglende samarbejde, er der problemer. Lufthavnens ledelse pointerer igen og igen, at der er lufthavne ned gennem Europa, som er dyrere end i København. Men er det nu kriteriet? Hvorfor ikke have som formål at blive både bedst og billigst?

Vel er det set før, at et stort firma har lagt sig ud med sin største kunde (Lufthavnen contra SAS), men så griber bestyrelsen vel ind i stedet for bare at fortsætte, som om intet var hændt.

Kritikken om, at det bare er en pengemaskine er irrelevant. Det er vel ikke forbudt at tjene penge? Men man kan godt skabe vækst og tjene penge ved at sætte priserne ned . Se bare på aktuelle flyselskaber.

Hvorfor hører vi ikke, hvad ejerne af 40 procent af vores infrastruktur, (den danske stat) mener? Synes de virkeligt, at man bare kan lukke en tværbane. ”Hov, kan man ikke lande på grund af vejret? Det var sør’me ærgerligt.”

”Er det blevet dyrere at flyve indenrigs, fordi vi flytter jer fra en terminal til en anden? Ja, men da lyttede vi jo til vore største kunder SAS og Norwegian. De rådede os jo til at rykke fra Terminal 1 til mere centrale afgange,”  Sådan kunne det med rette lyde. Men det er som om man savner overblikket.

Godt råd til trafikpolitikere, køb tilbage, og begynd at blande jer. Man bør ikke sælge ud af sin infrastruktur. Køb tilbage, selv om det bliver dyrt. Meget dyrt.

Endelig er der SAS, som er på vej til at gå sine egne veje med ”Mr.14 procent” (danske stat) i hånden. Den udflagning af fly og mandskab, som sker i løbet af i år, er en overlevelsesaktion, som sikkert er nødvendig, hvis man skal begå sig i konkurrencen.

Der er ikke så meget af hjemmebanen i Skandinavien som visionære stiftere håbede på for 70 år siden. Sverige er begyndt at sælge ud. Inden længe følger Norge nok efter. Danmark kan næppe holde til ret meget mere, og så ryger de 14 procent, og den danske stat er ikke mere medejer af et flyselskab. Og skal måske heller ikke være det.

De ansatte har ret i, at det er begyndt at sive. Ni fly til baser i udlandet. Med dem ca. 300 arbejdspladser besat med lokale kræfter i lande, hvor baserne er. Cimber solgt til City Jet. I første omgang bliver arbejdspladserne i Danmark på fornyede overenskomster, fordi det skal man med en virksomhedsovertagelse. Men næste gang kan Cimber være på en ny base, måske i Baltikum.

ATR-produktionen glider også over på udenlandske aftaler, FlyBe, når JetTime bakker ud til september. Hovedkvarteret i SAS ligger i dag i Stockholm, hvor alle beslutninger tages. Der bliver færre og færre danskere ansat – i hvert fald på hjemmebane.

Hvorfor skal den danske stat så eje 14 procent? Kunne vi ikke få et svar fra en borgerlig regering? Har vi ikke lov til at vente lidt aktivitet? Også fra de embedsmænd, der sidder på betroede poster i de fire statsejede firmaer. Selv om deres mund som sædvanligt er lukket. Sådan er det bare.

Fritz Schur er netop genvalgt som formand for SAS. Han har ikke lagt skjul på, at han mener SAS bør sælge fra, når tiden er inde. Er det nu?

God weekend