Stop for AeroSvit i Rusland

Sterlings fhv. ejer er på vej til også at blive udelukket fra sit største marked på grund af en gæld på en halv snes mio. kr., som det konkurstruede selskab ikke er i stand til at betale.

Nu kniber det for alvor for ukrainske AeroSvit, hvis ejer, Igor Kolomnoyiski, kom så ynkeligt ud af forholdet til Cimber Sterling. Hans eget selskab i hjemlandet er på det seneste blev ugleset i en lang række lufthavne bl. a. i København, fordi regningen for brug af lufthavne og overflyvning ikke er blevet betalt.

De selskaber, han lader sine flyselskaber opere under, er de seneste måneder gang på gang blevet stoppet. Sidste år var det selveste Moskva Sheremetyevo Lufthavn, som gav landingsforbud på grund af gælden. Nu er den gal igen.

De russiske luftfartsmyndigheder meddelte op til weekenden, at hvis AeroSvit ikke har betalt inden i dag, 15. januar, er det sket med at flyve til russiske lufthavne ovehovedet.

Flere af AeroSvits ruter er allerede overtaget af Ukraine International Airlines fra Kiev. Det gælder til Prag, Baku, Astana og Tbilisi.