Af Ejvind Olesen
DET VAR SYND at sige, at det var SAS, som dominerede blandt de 1.700 luftfartsfolk i Bella Center i denne uge. Faktisk lykkedes det mig kun at finde en enkelt fra ledelsesgruppen, nærmest på en slags spejderopgave, plus et lille bord bemandet med to fra planlægningsgruppen i SAS Danmark, og et tilsvarende med nordmænd fra SAS Braathen.
Alligevel var det SAS og Sterling, der var nogen af de mest omtalte. Hvad vil mon de i fremtiden ? Vil de fortsat have deres store base i København, og hvor aktive vil de være ?
En erfaren dansk delegeret sagde meget betegnende. ” Mange flyselskaber viger tilbage for at planlægge ruter fra København, for de kan ikke andet end at vurdere situationen i dag. Andre slår til nu og her.
De ved ikke, hvor de har Sterling, og de ser et svækket SAS, som kører tomgang på de oversøiske ruter, blandt andet med nedskæringer til New York (en afgang væk) plus udsagn om, at der kan gå længere tid, før der er basis for at åbne nye langruter. Og den første kommer nok fra Stockholm.”
De er fuldt ud vidende om, at SAS er i gang med en rekonstruering og effektivisering, som snart skal være tilendebragt. Derfor slår de til, mens tid er. Derfor har først Delta Airlines og senere Continental bebudet, at de starter næste forår.
Det er fint for København, men ikke just for SAS, som i forvejen har svært ved at skabe overskud på USA-trafikken med det nuværende udgiftsniveau.
Hvis SAS havde fastholdt to daglige afgange til New York og startet den bebudede rute til San Francisco, havde vi næppe set hverken Delta Airlines eller Continental næste år.
Til gengæld jubler krydstogtsbranchen. Her har man længe savnet amerikanske flyselskaber ind til København for at nå den ultimative gevinst med endnu flere skibe, som vælger at bytte passagerer i Danmark
HVAD EUROPA- RUTERNE angår er det også SAS og Sterlings handlinger, der følges nøje. Man går ikke ind og kæmper, hvis hjemmemarkedet er fuldt udnyttet. I så fald prøver man andre steder i Skandinavien som Stockholm, Oslo eller en regional lufthavne af de større.
Personalet i SAS har som et stort ønske hurtigt at komme i gang med ekspansion oversøisk. Og den glubende appetit vil ikke blive mindre i betragtning af, hvad der nu er sket. Måske vil de oven i købet begynde at se realiteterne i øjnene.
Her over for står SAS chef Jørgen Lindegaards klare udmelding: “Lad os først vise, vi kan tjene penge. Og vi skal have overenskomster, der gør os konkurrencedygtige. Før bliver der ikke tale om nogen ekspansion.”
DET LIGGER i luften, at den første ny oversøiske rute i SAS bliver fra Stockholm til Shanghai, og dernæst måske fra København til San Francisco. Problemet er bare, at èt fly alene ikke kan klare så lang en daglig rute , og netop nu er den tilbageværende langdistance flyflåde i SAS i brug helt op til loftet uden mulighed for ekspansion.
Chancerne for en ny og længere rute til USA er også formindsket væsentligt, hvis amerikanerne bider sig fast.
Tænk engang på, at SAS nu “kun” har syv ugentlige afgange mellem København (Skandinavien) og Bangkok, mens Thai International har 13 afgange med store Boeing 747 fra København og Stockholm på strækningen til Fjerne Østen.
På mødet torsdag i rejseskribent- regi med Almar Örn Hilmarsson fra Sterling var der ikke meget, der tyder på, at Sterling for alvor vil gøre noget ved det oversøiske marked foreløbig.
Han lød næsten som en kopi af Jørgen Lindegaard : “Vi skal først have styr på vore egne regionale ruter og hubs, inden vi kan tænke oversøiske ruter, primært til USA, som interesserer os mest.”
Indtil videre kan København Lufthavn glæde sig med rette over veludført arbejde, Men, glæden kan blive kort. Amerikanske flyselskaber skifter rutenet, som vi andre skifter skjorter.