SAS tager hul på overraskelserne

Der er skal tænkers nyt og kreativ i SAS Danmark i fremtiden. Til de nye ideer hører også salg i supermarkeder. Og ikke på loppemarkeder, som berørt i drømmeartikel i sidste uges Weekly. Selv om man ikke skal forsværge, hvad der kan ske.



“Vi har nok være for statiske i vores tænkemåde. Internt i SAS, men også hos en stor gruppe af vore kunder, som vi ikke vil sætte os til dommere over, blot anføre, at der nu er åbent for nye ideer og tanker på en hidtil helt ukendt måde,” siger marketing-og produktchef i SAS Danmark, Jens Aaløse til Take Off.



“Lad os så tage fat. Skal vi lede i tomme mælkekatoner eller i køleskabet efter rejsen med SAS i supermarkederne, og skal kassedamerne nu have uddannelse i salg af flybilletter?”



“Vi er ikke kommet så langt endnu. Arbejdsgruppen er på vej med forskellige forslag her i efteråret. Vi har en aftale med en landsdækkende supermarkedskæde, og jeg vil tro, vi kan have premiere i begyndelsen af det nye år med salg direkte til forbrugerne i butikkerne.



Det er vigtigt at fastslå, det er et super enkelt, overskydende produkt, der skal på hylderne. Ingen pakkerejser. Men, ren transport. Naturligvis skal der være folk med kompetence, når startskuddet går. Men, hvem og hvordan er endnu ikke aftalt.”



“Hvorfor tror du, at I kan, når det ikke gik med Larsen Rejser i dyneforretning, Star Tours hos hvidevarer- kæde eller Irma Rejser hos Børge Olsen i sin tid?”



“Fordi vi vil tænke utraditionelt. Det ligger i tiden. Air Berlin har succes med salg af lavpriser i Lidl- kæden. Og hvem havde troet, man kan sælge computere i Aldi. Det er bare en anden måde at sælge flybilletter på, og det er jo ikke hverken 10 eller 20 procent af vores produktion, vi satser på. Vi føler vi på den måde kan få bedre kontakt med børnefamilier og kvindelige forbrugere.”



“Hvorfor er det ikke rejsebureauerne, der får chancen. Det er jo jeres primære salgskanal?”



“For det første er det ikke en ny form for business- salg, men et overskydende produkt, som vi måske ikke synes bureauerne er gearet til. Eller villige til for den sags skyld. Hvis det skulle være tilfælde tager vi gerne mod gode ideer. Vores surprisepakke er åbent for gode forslag og ideer. De vil blive belønnet efter fortjeneste.



Men den statiske tankegang er passè inden for SAS – og forhåbentlig også udenfor,” slutter Jens Aaløse.

Skrevet af