Kommentar: Ord og handling

Af Karsten Madsen



København vil gerne være turistmekka og tiltrække massevis af købestærke gæster, der kan fylde hotelværelser, leje biler og svinge kreditkortene i byens restauranter og butikker.



Wonderful Copenhagen – byens turistorganisation – har over de seneste ti år gjort et beundringsmæssigt stykke arbejde for at markedsføre den danske hovedstad over for al verdens turister. Ind i mellem under politiske trusler om nedskære bevillinger, men stort set med succes.



Som en ikke helt fortjent appelsin i turbanen har regeringen samtidig fået værtskabet for FN’s internationale miljøkonference i 2009.

København skal lægge faciliteter til alverdens toppolitikere, statschefer og regeringsleder, der skal diskutere og beslutte, hvordan verdens miljøproblemer skal løses. Ikke mindst den truende opvarmning af kloden vil være på dagsordenen.

Nævnt i en parentes har Danmark fået dumpekarakter, som et af de europæiske lande, der udleder mest CO2, når vi regner skibstrafikken med – og det bør man vel! Vores selvforståelse er en anden. Vi regner os selv for et enestående miljøbevidst land – og har da også nu fået en klimaminister.



Men tilbage til København, der naturligvis vil fremstå som en ren by, men desværre nu har fået statistikkens ord for, at vi også her får dumpekarakter. I hvert fald har elleve andre storbyer i Østersø området det mere rent end den danske metropol. Og enhver kan ved selvsyn se, at den er helt gal. Prøv at gå en søndag formiddag i indre by eller en hvilken som helst dag i Valby, Sydhavnen, Nørrebro eller på Amager. Der er beskidt. Alt flyder. Fra pizzabakker til burgerpapir, cigaretskod (det er blevet værre, fordi rygerne tvinges udendørs og bruger gaden som askebæger), gratisaviser og stjålne cykler, der alt sammen suppleres med knuste flaske og overfyldte containere.



København er beskidt og nu vil teknik og miljøborgmester Klaus Bondam gøre den til verdens reneste storby. Noget af en ambition. Nu skal Bondam ikke have skyld for tingenes tilstand – og da slet ikke alene.

Hans forgænger, Venstres Søren Pind, og endnu længere tilbage VS’eren Gunna Starck har alle søgt at administrere affaldsområdet med så midler som muligt.



Det har simpelthen ingen prioritet haft. Og hvorfor nu ikke det? Fordi der ikke er prestige i at feje gade, gøre rent eller tømme skraldespande. Det gælder både for dem, der udfører hvervet, og de politikere, der skal score point på det hos vælgerne. Det trækker overskrifter, når en byggeborgmester skriver teser eller deltager i udenomsparlamentariske aktioner eller åbner nye prestigebyggerier. Men investering i nye fejemaskiner eller ekstra mandskab til at holde rent er desværre politisk set ren tilsætning.



Det vil Bondam gøre noget ved. Og lad os håbe at resultaterne indløber inden klimakonferencen i 2009, hvor København gerne vil markedsføre sig som rejsemål, konferenceby og kulturhovedstad. En moderne og miljøbevidst by, der skal være et forbillede for andre! Der er godt nok et stykke vej.



Og lad os da alle håbe, at det alligevel lykkes at få fejet for egen dør, inden tusindvis af meningsdannere og mediefolk fra hele verden beslaglægger byens hotelller og restauranter og museer og butikker.



Få ellers må de da undre sig over, at FN har valgt København som hjemsted for en miljøkonfernece, når vi ikke alene vælter os i CO2-udslip, men til overflod også er den nordiske regions mest beskidte by.



Vi har selvfølgelig alle et ansvar. Men det har politikerne også. Og ingen føler ansvar for at passe på en by, hvis folkevalgte blot lader den gro til.

Skrevet af