Tidens gidsler

Tidens faglige slagmark er øjensynligt flybranchen og Københavns Lufthavn.

Engang var det dagbladene, hvor typografer og journalister, skiftedes til at

tage læserne som gidsler. Også pædagogerne har forsøgt at skubbe forældre

med pasningsbehov foran sig i den faglige kamp. Og nu oplever vi altså, at

rejsebranchen også skal mærke lidt gammeldags arbejdskamp – ind i mellem

endda for temmelig højtlønnede grupper, hvis krav ikke har den store sociale

gennemslagskraft.



Men både piloter, kabinepersonale og sikkerhedspersonale skal tænke på,

hvordan det langsigtede resultat er blevet for de lønmodtagere, der uhæmmet

har jo gjort brug af konfliktvåbnet.



Det, som i første omgang kunne se ud som en sejr, er resulteret i, at

bladudgiverne fandt veje til at skrive og producere aviser med færre

journalister og næsten uden typografer. Og pædagogerne er i dag et af

nationens virkelig lavtlønsområder.



En lufthavn og et flyselskab er forretninger, der skal drives effektivt og

rentabelt i en verden præget af global konkurrence.



I sidste ende er markedsmekanismerne til fordel for medarbejdergrupper, der

kan bevare arbejdspladser, fordi det gavner virksomheden – og ikke fordi det

er en del af aftale, der ofte vil stride mod sund fornuft, svække selskabets

konkurrenceevne og i værste fald bringe en virksomhed ud i høj sø.



I SAS kræver piloterne i alle tre lande garanti for, at der ikke sættes

billigere personale ind på tabsgivende ruter. Med den holdning risikerer de

nemt at bringe de pågældende arbejdspladser i fare. Og truslerne fra

pilotformanden om, at så vil der for alvor blive ballade, må være tæt på at

pådrage ham et dyrt organisationsansvar, hvis nye konflikter rammer SAS.



Og security-personalet vender sig mod udlicitering af deres funktion. Igen

for at forsvare deres arbejdsplads. Københavns Lufthavn har for at undgå

konflikter midt i ferietiden følt sig presset til at udstede et løfte om, at

det ikke vil ske. Også her tager tillidsfolkene de rejsende som gæster.



Men for begge medarbejdergrupper venter en boomerang-effekt. SAS og CPH

tvinges ud i alternative besparelser, der rammer personalet på anden måde.

For SAS vedkommende måske at lukke de tabsgivende ruter.

Den slags konflikter klart svækker begge selskabers markedsposition.

Kunderne søger hen, hvor de er sikre på at undgå forsinkelser eller andre

problemer på grund af personalekonflikter.



I sidste ende koster det langt flere arbejdspladser og genere den ellers

velfungerende CPH`s mulighed for at markedandele fra andre europæiske

lufthavne.

Skrevet af