Fredagsklummen – Lindegaard ved milepælen

Af Ejvind Olesen



JØRGEN LINDEGAARD var en glad mand i går i Stockholm. For første gang i fem bevægede år, hvor den ene krise har afløst den anden, kunne han fremvise et overskud i koncernen.



Lad det være godt 90 mio., kr. før finansielle poster eller 225 mio. danske kroner efter skat. Ikke meget, men en milepæl, hvor konstant underskud er vendt til plus. Af en omsætning på godt 60 milliarder kroner er det ikke imponerende, og det ved Lindegaard selv alt om. For at vise, hvilken kraftanstrengelse det har kostet, pointerede han også, at resultatet er en fremgang fra i fjor på 1,5 mia. kr.



“Nej, jeg lover ikke noget som helst om resultatet i år. Ikke udover, at jeg vil arbejde lige så mange timer, som i år, hvis ellers min kone giver mig lov. Men jeg har det godt i dag. Det har været en tung byrde hvert år at skulle stille sig op og fortælle om nye underskudsgivende forretninger.



Jeg er også glad for, at vi har en så tålmodig bestyrelse, som har givet os tid til selv at hente det tabte hjem. Uden at tvinge os til langt mere drastiske beslutninger, som man ellers godt kunne have gjort for et par år siden.



Flere har spurgt om personalet da ikke også skulle have del i glæderne og ikke være under konstant pres? Det skal de naturligvis, men vi skal have filet endnu op mod et par milliarder af udgifterne. Omkostningerne skal ned på niveau med sammenlignelige konkurrenter. Ellers klarer vi os ikke. Det betyder 700 mio. sv. kr. på pilot og kabinepersonale, 700 mio. kr. på ground service og andet arbejde på landjorden samt 600 mio. kr. i administration og salg,” fastslog Jørgen Lindegaard efter den officielle præsentation. Og tilføjede, at han håbede det kunne ske uden afskedigelser.



NÅR MAN ser på, hvordan andre flyselskaber udbygger deres oversøiske net af flyvninger og iagttager, at for SAS er det en march på stedet, eller direkte tilbagegang.



For eksempel med stop for den sene flyvning mellem København og New York og det samme fra Oslo til New York. Når der samtidig står en antal pilottimer til over 100 mio. kr., som kan bruges, er det ikke just nogen dristig fremfærd. Og det kunne let gå hen og blive for sent.



“De flest ved godt, at vore langruter er meget tæt på at være fyldte. Så ud fra den betragtning kunne det være en ide, men vi har bare ikke flere fly. Vi skal altså købe eller lease. Leasing af et fly i den størrelse skal man i dag binde sig for i to år. Vi kunne godt bruge to, men vi kan ikke finansiere har ikke to milliarder med vort udgiftsniveau og billetpriser. Hvis vi blot kunne lease for en kortere periode, kunne vi klare det over driften.



Nej, der bliver ikke tale om nye tiltag i år på det oversøiske net, men jeg tror vi kommet stærkt inden for en tre- årig periode. Nyskabelsen i år kunne blive en omlægning til en anden sommertrafik med den bestående flåde.”



DER VAR både vand og juice, som der altid er, når man er til møde i Sverige. Utraditionelt blev der også serveret champagne. Samt sandwich, som må være svensk nationalspise. Der var også kun en enkelt mikrofon til Lindegaard sammen med sine nærmeste chefer Gunilla Berg og Gunnar Reitan. Det gjorde nu ikke så meget.



Det var først og fremmest Lindegaards dag. Det var ham de skandinaviske journalister ville høre. For en stund kunne han skubbe erindringen om 11. september, ulykken i Milano, SARS og høje oliepriser, som ellers har præget de fem år, fra sig.



Om det så var Muhammed-tegninger kunne han fastslå: “Bortset fra et aflyst charterfly til Beirut har vi ikke mærket noget, selv om vi naturligvis tager ekstra sikkerhedsforanstaltninger i brug for tiden. Passagererne har ikke svigtet os.”

Skrevet af