Kritik af kapitalfonds forretningsmodel

For mindre end to år siden købte den australske kapitalfond Macquarie sig til aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne, men flere kritiserer nu Macquaries forretningsmodel for at bygge på massiv gældsætning og et lukket kredsløb.

Topchefen Allan Moss står i front for den australske kapitalfond Macquarie Bank, der på få år er den blevet verdens største private ejer af infrastruktur og bl.a. lufthavne.
I december 2005 sikrede Allan Moss og Macquarie sig 53,4 procent af aktierne i Københavns Lufthavne.

Det totale kaos i Københavns Lufthavn sidste sommer fik kritikere til at spørge, om kapitalfonden Macquerie få måneder efter sin nyvundne rolle som hovedaktionær i lufthavnen allerede var i gang med at betale sine internationale investorer tilbage i en af Macqueries mange fonde, der ejer den danske lufthavn, i kraft af store besparelser og rationaliseringer blandt personalet i lufthavnen.

Macquaries har tidligere forgæves forsøgt at få den danske regering til at sælge statens aktiepost på 39 pct., der gør det muligt at blokere for ændringer i vedtægter, en afnotering fra fondsbørsen eller en fusion.
Men ifølge Allan Moss har Macquarie kun lige kradset i overfladen af, hvad den kan udrette i fremtiden med opkøb af projekter, som national­stater og skatteborgere tidligere havde monopol på.

Kritikerne af privatejet monopol er ikke trygge ved denne udvikling.
Bl.a. den amerikanske hedgefond-specialist, Jim Chanos, retter hård kritik mod Macquarie. Han mener, at 84 procent af alle handler, Macquarie har været rådgiver i, omfatter selskaber, Macquarie selv er involveret i.
Et andet problem er den enorme gældsætning, der finder sted ved opkøb. Op til 85 procent. En gældsætning, der er umulig at se for de enkelte fonde nogen steder i regnskabet og dermed også for hele Macquarie-imperiet. Gælden er steget over tid, fordi Macquarie må låne for at betale sine investorer de lovede udbytter.

Frem for at udvikle nye måder at finansiere infrastruktur på, er Macquarie optaget af en gammeldags ”Ponzi”-plan, mener Jim Chanos. Begrebet dækker over en stærk tvivlsom investeringsmodel, der går ud på at udbetale abnorme udbytter til investorer med penge indbetalt af efterfølgende investorer frem for penge, der er baseret på overskud i regulær forretning. Det er et system, der vil kollapse, mener Jim Chanos.

(Berlingske Tidende, d. 22. oktober, 2007)

Skrevet af