STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen
WEEKENDKLUMME: De danske og svenske piloter er kommet i åben konflikt om retten til at flyve langruter fra København. Det burde være så enkelt med en fair fordeling i et flyselskab, vi er fælles om i Skandinavien, men sådan er det ikke. Myndighederne er også medskyldige.
Af Ejvind Olesen
Man tror det næppe. Efter et år med de skrappeste overenskomster og lønnedgang, kunne man have ventet end revanche i forårets overenskomstforhandlinger for de danske piloter i SAS. Men virkeligheden er en ganske anden.
I går sagde den danske formand for SAS piloterne Lars Bjørking til Børsen, at man hellere vil have jobsikkerhed. ”Svenskerne og nordmændene synes, at der er for meget kommerciel drift og for lidt fagforening, så vi er ikke enige,” hed det.
Tænk at man skulle opleve det med tanke på de mange år, der er gået forud.
Den danske formand, Lars Bjørkings, budskab ligner en kamp for danske stillinger på de attraktive ruter for piloter. Men, det benægter han på det kraftigste overfor standby.dk. Hans formål er at spare millionbeløb for SAS for på den måde at gøre selskabet endnu mere robust og bevare fremgangen frem for lukninger, fordi ruteregnskabet går minus.
Den senioritetsordning, som tidligere har været brugt som en slags bibel for piloterne med rettigheder til at flyve de lange ruter, uanset hvor de udgik fra, og om det var danske, svenske eller norske piloter, ser ud til at være ugyldig efter en dom om aldersdiskriminering.
Det betyder igen, at man simpelthen skal flyve fra den base, hvor man er ansat. Typisk København, Stockholm eller Oslo. Da de fleste langruter udgår fra København og formentlig fortsat vil gøre det, giver det alt andet lige bedre muligheder for de danske SAS-piloter.
Men hvorfor flyver norske og svenske piloter så ikke bare til København fra Tromsø eller Gøteborg eller et helt tredje sted, hvor de måtte bo? Den tid, da de skulle have løn fra de startede hjemmefra, er faktisk allerede forbi.
Nu er et afgørende problem, at luftfartsmyndighederne kræver, at deres arbejdstid begynder, når de checker ind på basen, for eksempel i Oslo og blot er passagerer til København. Det betyder igen, at deres tilladte flyvetimer som aktive piloter er færre end dem, der starter fra nul i København.
Opstår der forsinkelser i København eller undervejs, løber de ud for tid i modsætning til de danske kolleger. Noget, som ved flere lejligheder har betydet, at der skal være tre mand i cockpittet på en tur til Kina mod normalt to.
Der er masser af den slags eksempler, og sammenlagt mener Lars Bjørking, at derpå årsbasis er et stort millionbeløb at spare for SAS ved kun at bruge piloter fra den base, de hører til.
Underforstået, og det siger han ikke, så er det bare ærgerligt, hvis man bor i et land med en base med færre langruter, hvis det er ens store mål at flyve den type fly, der altid har været mest prestige i.
Den danske pilotformand synes, man skulle realisere de nye regler hurtigst muligt for at forbedre SAS-regnskabet endnu mere. SAS ledelsen er måske indstillet på at vente til forårets overenskomstforhandlinger, selv om de ikke direkte har noget med ændringer at gøre, men måske for at få det til at glide lettere ned hos de norske og svenske piloter.
Man kunne jo godt spørge sig selv om, hvorfor i alverden myndighederne blander sig i, hvordan man når frem til sin arbejdsplads. Hvis man nu tager bilen fra Oslo og sover hos sin tante og onkel i København natten før afgangen, hvordan ligger det så med den tilladte flyvetid?
Hvorfor gøre det let, når det kan gøres svært!?
God weekend.
