Det bliver aldrig det samme som med Madsen

Af Ejvind Olesen

 

Der er mange muntre og lidt få sørgelige op- og nedture sammen med Poul Erik Madsen, som glider forbi i erindringen, efter jeg i går fik meddelelse om, at Poul Erik var død onsdag aften på Rigshospitalet i en alder af 66 år.

 

Sidst jeg talte med ham er godt et år siden, da han ringede og sagde, at han meget gerne ville komme til min fødselsdag, men var for afkræftet ”til at blive vist frem”, som han selv udtrykte det. Han var på et vist tidspunkt nede på kun at veje 40 kilo. Senere gik det opad igen, men hans sygdomsperioder de senere år var hårde, og på det sidste stødte også canceren til, selv om han have genvundet en snes kilo af de tabte.

 

Hans første skridt i rejsebranchen var i Tjæreborg, hvor daværende direktør i og senere gode ven, Bjarne Verne Jensen, yndede at fortælle historien om, hvordan han stod til fyring hos pastor Krogager, fordi han blev taget i at smide clips i papirkurven, men blev reddet, da han fik EDB-anlægget til at spille ”Glade Jul” nede i kælderen for nogle østrigske gæster. Det imponerede Krogager.

 

En overgang blev han ansat hos samme Verne Jensen i Danske Feriehoteller sammen med Peter Willemoes. Det trekløver satte i den grad en dansk ferie på hotelkæden i fokus på en måde, som aldrig er set før eller siden.

 

Den tid, da han for alvor markerede sig i rejsebranchen, var som nyudnævnt chef i Fritidsrejser i 1981, hvor han tog kampen op mod både Spies og Krogager og begyndte at konkurrere med deres pressemøder og mega omtale. Det slap han i reglen godt fra. Vi vidste, at der altid var gode udtalelser – Madsen hørte til typen, der talte i overskrifter – og han førte Fritidsrejser op til en markant medspiller på chartermarkedet. På et vist tidspunkt i tæt kontakt med duoen Birthe Madsen og Stig Elling i dag velkendt i Star Tour.

 

En dag sidst i 90’erne blev han kaldt til Stockholm. Officielt fordi han sagde op. Endnu mere officielt, da han om eftermiddagen ringede mig op. ”Lad være med at sløre det. Jeg er blevet fyret af den svenske ledelse.” Og han lagde særligt tryk på det med den svenske.

 

Nu fulgte så den mest bemærkelsesværdige farvel reception, jeg nogensinde har oplevet som journalist. Næsten alle ansatte var til stede i lokalet på Rådhuspladsen. Lyset blev slukket. Levende lys tændt, og personalet sang: ”Det bliver aldrig det samme som med Madsen.” Da var vi mange, der fik en klump i halsen.

Men selvfølgelig gav Madsen ikke op. Jannie Spies havde købt Tjæreborg Rejser, og der var mange mindre bureauer modne til opkøb bl.a. Simons Charter, der aldrig blev det modspil til Spies Rejser, som stifterne håbede.

 

Via Poul Eriks kontakter til Kuoni i Schweiz, blev der skabt mulighed for det nye Alletiders Rejser med bl.a. Larsen Rejser, Simons Charter, Falk Lauritsen og Apollo. Navnet ”Alletiders” kostede dyrt i reklamebureauet, men så ud til at skulle blive pengene værd.

 

Og så måtte Madsen alligevel sige farvel, bl.a. fordi der opstod tvivl om samarbejdet med Peter Brixtofte om pensionistrejser. Men Madsen fløj videre, overtog ABC Rejser og indledte et kapitel i sit liv, som igen tegnede så godt, men bare ikke blev det, fordi pensionistrejsernes tid slet ikke var forbi med borgmester og Farums borgere.

 

Det førte til en tiltale for mandatsvig – men lykkeligvis endte det med pure frifindelse for Madsen. Til gengæld ikke helt så godt for Brixtofte. Dommeren fastslog imidlertid: ”Det er ikke bevist, at der er sket en overfakturering i forbindelse med Alletiders Rejser”.

 

Poul Erik ringede, da frifindelsen var en kendsgerning, efter tre års retsmøder. ”Jeg er bare så glad, nu skal hele familien i Tivoli.”

 

Alt sammen tog det hårdt på ham, også i privatlivet, hvor han ellers var godt på vej i sit andet ægteskab.

Onsdag aften sluttede det. Det bliver aldrig det samme som med Madsen.

 

Bisættelsen finder sted torsdag 9. august kl. 13 fra Farum Kirke.

Skrevet af Ejvind Olesen