Kina er aktuelt i gang med at teste højhastighedstog, der svæver gennem lufttomme rør. (PR-foto | China Aerospace Science and Industry Corp).

Kinas flyvende tog gennemfører test

Kina har gennemført en test af en magnetsvævebane, som nu går videre til næste fase. Togsystemet sigter efter at fragte passagerer med en hastighed på 1.000 kilometer i timen.

Et højteknologisk projekt i Kina har nået en vigtig milepæl. Projektets omdrejningspunkt er en højhastigheds-magnetsvævebane omsluttet af et vakuumrør, som folkene bag oplyser, tillader tog at nå en tophastighed på 1.000 kilometer i timen.

Det flyvende højhastighedstog har nu bestået en test i fuld skala med en testbane. Testbanen består af et vakuumrør med en længde på to kilometer. Folkene bag projektet meddeler, at alt under testkørslen gik, som man havde forudset. Man afprøvede konkret togets evne til at levitere magnetisk i luften, svævehøjde, bremsesystemer og tophastighed, skriver mediet Global Times.

Når et system som det, der netop er blevet testet, er klar til at medtage passagerer i større skala, kommer magnetsvævebaner i lufttomme vakuumrør til at kunne fragte passagerer mellem Beijing og Shanghai – en rejse på lidt over 1.300 kilometer – på ned til 90 minutter.

Skal stadig have sikkerheden på plads
Testbanen i fuld skala er bygget i et samarbejde mellem myndighederne i det nordlige Kinas Shanxi-provins og virksomheden China Aerospace Science and Industry Corp. Byggeriet på den to kilometer lange testbane startede i 2022 og blev afsluttet i november 2023. Teknologien er en kombination af jernbaneteknologi og luftfartsteknologi.

Hos Shanghai Tongji University mener Sun Zhang, som er ekspert i jernbaneteknologi, at den succesfulde test viser, at teknologien bag de flyvende højhastighedstog bliver stadig mere moden. Han understreger dog, at teknologien på længere sigt skal sikkerhedsgodkendes, før den kan tages i brug som offentlig transport.

Elon Musk opgav udvikling
Første gang et togsystem, som det kineserne tester, blev foreslået, var af multimilliardæren Elon Musk i 2013. Han døbte teknologien Hyperloop og stiftede selv virksomheden Hyperloop One, som skulle gøre teknologien levedygtig. Han lukkede dog igen virksomheden i 2023.

Eksperter er stadig i tvivl om, hvordan fremtiden for højhastigheds-magnetsvævebaner ser ud. I lande som Kina vil investeringer i teknologien formentlig give mere økonomisk mening, da landets store befolkning kan understøtte projektets pris.

Kina har allerede et stort kommercielt jernbanenet, som i slutningen af 2023 strakte sig over sammenlagt 159.000 kilometer jernbane, mens 45.000 kilometer var højhastighedsjernbaner.

 

Relaterede artikler:

Miljøorganisation: Togruter kan tredobles mellem europæiske storbyer

Lukker tæt trafikeret jernbanestrækning i månedsvis

Norge vil have direkte nattog fra Oslo til København