STANDBY.DK Nyt om rejser
MANDAGSKLUMME: Med god hjælp af embedsmænd og politikere er der strikket en løsning oven på en løsning med den famøse cockpitdør. Det måtte vel ske nu, men hvad med at lade eksperter finde en varig ændring og gå tilbage til den mere eller mindre åbne dør – og holde op med at lade mulige terrorister dirigere vort liv?
Af Ejvind Olesen
Hvis jeg var politiker med ansvar for den civile flytrafik, var der næppe nogen anden udvej end her i weekenden at indføre endnu en bestemmelse om cockpitdøren end at forsikre folket om, at der i fremtiden altid vil være to personer i cockpittet, hvoraf den ene af gode grunde altid vil være pilot.
Men er det løsningen? Næppe. Det er bare endnu en lap på en lap, hvor man i hast anført af embedsmænd og politikere fastslår nye regler i stedet for at lade eksperter, fagfolk og specialister komme med gode råd.
Jeg har talt med flere erfarne piloter siden de forfærdelige begivenheder med Germanwings, og de siger som med èn mund, at den skudsikre dør med et kompliceret låsesystem, aldrig har beskyttet mod terrorisme.
I andre tilfælde end det i sidste uge over fransk bjerglandskab, har den tværtimod været årsag til det, vi nu er vidne til. Og så nævner de eksempler, der ikke behøver at blive revet op i her.
”Terroren har fået os til at etablere en masse tryghedsskabende omkring flytrafikken, herunder den låste dør til cockpittet,” skriver min tidligere chef, Lisbeth Knudsen, i en leder i Berlingske i går. Og er inde på samme linje.
Hun fortsætter: ”Nu skal et besætningsmedlem sætte sig derud, når en pilot skal på toilettet. Uden uddannelse til at styre flyet for at overvåge styrmand eller kaptajn ikke pludselig bliver sindssyg og flyver ind i et bjerg.”
Jeg kunne tilføje: ”Piloten skal gennem et fintmasket sikkerhedscheck på vej ud til flyet. Hvis han har en lille lommekniv, bliver den taget fra ham. Når han kommer ud i cockpittet, hænger der en økse til brug i tilfælde af brand!”
Tilbage til lederen i Berlingske: ”Fint for mig at alle skal gennem sikkerhedscheck, men stop det pjat med plastikposer til toiletsager og restriktioner med milliliter hårshampoo, som kun har symbolsk betydning,” skriver Lisbeth Knudsen.
Alt sammen er skabt af embedsmænd og politikere med baggrund i terror – eller endnu værre blot forsøg på terror – næsten altid født i USA og bragt til Europa gennem EU. Og det er først og fremmest i flytrafikken, men ikke i tog og busser.
Den med væske i håndbagagen er en følge af nogle fantaster, som sad i en kælder uden for London og planlagde terrorangreb med flydende sprængstof på en hel række fly på samme tid.
Det blev aldrig til mere end nogle tegninger, men er grunden til det Berlingske-redaktøren helt korrekt kalder pjat. Enhver fysikelev ved, at man kan fabrikere flydende sprængstof af så små mængder, som det i dag fortsat er tilladt at medbringe. Jeg ser væk fra den med babymad, som man selv skal smage på for at bevise det ikke er sprængstof.
Bestemmelsen om at tage skoene af stammer fra en anden terrorfantast, som havde et sprængstoflignende stof under en af sine sko. Han gik igennem sikkerhedscheck i Paris til flyet til USA, og fumlede tilsyneladende med at få det antændt kort før landingen i Boston, da han blev han overmandet.
Men ville han overhovedet sprænge noget som helst? I så fald kunne han bare være gået ud på toilettet og i ro og fred sprænge flyet i luften. Hvis det da overhovedet var sprængstof under skoen.
Derfor har vi nu i årernes løb i de fleste lufthavne måttet af med sko og støvler (dog ikke mere i København). Men straks kom der gennem EU systemet bestemmelse om undersøgelse af sprængstof i fodtøj – med adresse fra USA.
I fremtiden skal piloterne have besøg af en fra kabinen, hvis de skal til toilettet. Selskabsblære eller ej. Nu finder man vel ikke ud af, at vi snart igen skal have tre piloter i cockpittet. Den tredje kunne jo så passende være dørvogter.
