Kvinder, der rejser alene på forretningsrejser til udlandet, kan i større grad end mænd blive udsat for blandt andet uønskede tilnærmelser, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: Henrik Baumgarten.

Mange erhvervsrejsende har ”negative oplevelser”

Mere end hver anden britiske forretningsrejsende har oplevet ”negativ adfærd” fra andre under firmarejser til udlandet, siger i hvert fald ny undersøgelse fra sikkerhedsspecialistvirksomhed.

En undersøgelse fra sikkerhedsspecialistvirksomheden World Travel Protection viser, at 57 procent af de deltagende fra Storbritannien i undersøgelsen har haft eller har oplevet medrejsende have episoder med ”negativ adfærd” på internationale forretningsrejser.

20 procent – altså hver femte – medvirkende i undersøgelsen oplyser, at de har været udsat for uønsket opmærksomhed, blandt andet som følge af deres køn. Af kvindelige erhvervsrejsende siger næsten hver tredje, 31 procent, at det har været tilfældet for dem – mens tallet kun er det halve for mænd, hedder det i en pressemeddelelse.

Ifølge World Travel Protection viser svarene fra deltagerne i undersøgelsen blandt andet også, at 14 procent, knapt hver sjette, har måtte ”skjule” deres seksualitet eller set kolleger gøre dette i forbindelse med en forretningsrejse. Og hver 10. medvirkende i undersøgelsen oplyser, at de selv eller en kollega har nægtet at tage på en firmarejse til lande med anti- LGBTQ+ lovgivning.

Pas på med fordomme
Kate Fitzpatrick, sikkerhedsdirektør for EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) hos World Travel Protection, siger i pressemeddelelsen:

”At opleve hændelser med for eksempel uønskede tilnærmelser eller fordomme mod forretningsrejsende (på grund af deres seksualitet) er stadig ofte forekommende – navnlig hvis man rejser i lande med en anden kultur. I disse tilfælde kan det være svært at vide, hvordan man skal agere, så man ikke udsætter sig selv eller for eksempel medrejsende for nogen risiko.”

Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren, inden medarbejdere sendes på forretningsrejser, informerer den rejsende om blandt andet de geopolitiske forhold, sociale normer og kulturelle forskelle, hvis de skal rejse til lande med en anderledes samfundsstruktur end den, den rejsende kommer fra, lyder det fra sikkerhedsdirektøren.

 

Relaterede artikler:

New York topper liste over verdens dyreste rejsebyer

Danske LGBTQ-rejsende nødt til at tænke sikkerhed

Travel managers ser færre rejser for samme penge