Fra torsdagens Mauritius-workshop i København – fra venstre Robin Ramhit fra Mauritius’ turistmyndigheder, produktchef i Stjernegaard Rejser, Susanne Svare, Bente Reinhard fra erhvervsrejsebureauet HRG Nordics Gruppe og MICE-afdeling samt landechef for Emirates, Morten Balk. Foto: Henrik Baumgarten.

Mauritius forventer stor skandinavisk vækst

Mens der i disse år er cirka 30.000 nordiske ankomster til Mauritius, håber østaten i Det indiske Ocean på en markant stigning.

Repræsentanter fra 20 turismeaktører fra Mauritius, primært hoteller og incomingbureauer, har i denne uge haft deres årlige turne i Skandinavien. De startede i Oslo og Stockholm – torsdag var turen kommet til København, hvor en række danske rejsebureauer havde taget imod indbydelsen til workshop i Nimb-bygningen i Tivoli.

Mauritius ligger øst for Madagaskar i Det indiske Ocean – og blandt de danske rejsebureauer til workshoppen i København var Albatros Travel, Discovery Travel, Nyhavn Rejser, Peacock Rejser, Profil Rejser, Spies og Stjernegaard Rejser.

Mauritius regnes stadig som en halvdyr destination, men priserne er gået ned de seneste år i kraft af at flere flyselskaber har åbnet ruter til østaten, fået flere flyvninger eller indsat større fly. ”Mauritius er i hvert fald vores bedst sælgende destination i Det indiske Ocean,” sagde Susanne Svare, produktchef i store Stjernegaard Rejser, torsdag til STANDBY.dk

”Alene Emirates har med sine to daglige Airbus A380-flyvninger fra Dubai næsten 20 procent af flysæderne til Mauritius,” sagde Robin Ramhit, direktør for destinations marketing hos Mauritius Tourism Promotion, til STANDBY.dk ved torsdagens workshop. Udover Emirates betjenes Mauritius blandt andet af KLM, Lufthansa og Qatar Airways samt det nationale flyselskab, Air Mauritius.

I år forventer turistmyndighederne i Mauritius at der samlet udbydes omkring 2,2 millioner flysæder til øen, der sidste år havde 1,4 millioner udenlandske turister. De største markeder er Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Indien.

Ikke kun en beach-destination
Mens der sidste år, ifølge Robin Ramhit, var 30.000 ankomster fra Norden til Mauritius, håber han at tallet vil fortsætte med at stige så det når turistmyndighedernes næste mål: 50.000 årlige nordiske ankomster.

”Vi gør meget ud af at fortælle, at Mauritius ikke kun er en strand-destination, men at turisterne også skal opleve resten af øen,” sagde Robin Ramhit. Mauritius bryster sig blandt andet af hele året at have over 20 graders varme, cirka 12.000 hotelværelser, hvoraf 40 procent er 5-stjernede – samt at der er 11 golfbaner med 18 huller.

Emirates øger i Norden
Mauritius er ikke blandt de største rejsemål på Emirates’ daglige Airbus A380 med 58 sæder på business og de resterende 557 på economy. ”Mauritius er blandt de 20 største destinationer ud af København – de primære rejsemål for vores passagerer fra København er Thailand, Bali, Sri Lanka, Maldiverne, Filippinerne, Sydafrika samt Australien og New Zealand,” sagde Emirates’ landechef i Danmark, Morten Balk, torsdag til STANDBY.dk – syddanske passagerer kan også flyve med Emirates fra Hamborg, selskabet har to B777 til Dubai – senere i år bliver den ene med dobbeltdækkeren A380.

I juli og august i år kommer Emirates op på to daglige B777-300 fra Dubai til Stockholm og har dermed cirka 700 sæder på tre klasser, herunder First Class. Der bliver også to daglige fly mellem Dubai og Stockholm fra januar til marts næste år.

Relaterede artikler:

Sådan ser kunderne til luksusrejser ud

Mauritius ønsker flere nordiske turister

Jubilar med vokseværk

x

Læs Også

Endnu mere for pengene i Tyrkiet

Den stærkt dykkede tyrkiske valuta gør det endnu billigere for turister. Dagligvarer, der for 3 måneder siden kostede hvad der svarede til 153 danske kroner, koster i dag 90 kroner.

Danmark blandt Berlins største turist-leverandører

I årets første seks måneder var der 93.300 danske ankomster til den tyske hovedstad – Danmark er 7. største land i udenlandske ankomster. I alt havde Berlin i årets første halvår en fremgang på 4,4 procent.

Færre charterpassagerer i danske lufthavne

Sidste måned var der 31.000 færre charterpassagerer i Danmarks tre største lufthavne end i juli sidste år. ”Men der er en god forklaring,” siger formand for charterselskabernes brancheforening.

Brande slukkede ikke turistrøm til Californien

Rekord for 8. år i træk, og hjælpefonde reddede turisterhvervet i vinområderne i Napa Valley efter katastrofale ødelæggelser sidste år. Over 100.000 mexicanske turister om ugen.

Bravo Tours får stor vækst til Tunesien

Danmarks 3. største charterrejsebureau vendte i år tilbage til den nordafrikanske stat efter terrorangrebet i 2015 - og forventer næste år at tredoble antallet af turister. Spies er endnu afventende.

Godt chartersalg på årets varmeste dag

Danmarks tre største charterrejsebureauer melder alle om godt salg i går, onsdag, årets hidtil varmeste dag i Danmark.