Når turistbureauer blegner

Ejvind Olesen

Ejvind Olesen

WEEKENDKLUMME: Det er snart sket med danskernes muligheder for at se turistfolk i øjenhøjde, mærke deres begejstring og servicegen. Afløseren er de digitale medier, og selv vores ferieverden mister lidt glød, som det allerede er sket med luftfarten.

Af Ejvind Olesen 

Da jeg forleden havde lidt rigelig tid før et møde, fulgte jeg en halv time i Terminal 3 i Københavns Lufthavn, hvor automaterne minder mig om en hotellobby i Las Vegas. Jeg opdagede samtidig, at man nu kun kan checke in hos SAS via personlig kontakt, hvis man har EuroBonus kort af mindst sølv. Der er ganske vist et billetkontor med nogle få luger, og her stod passagerer i lange rækker. Selvfølgelig gjorde de det.

Jeg hører ikke til dem, der synes, at det er forfærdeligt med de mange butikker i lufthavnen. Tværtimod synes jeg det er en fascinerende og moderne lufthavn. Jeg ved godt, at det er flyselskaberne, der ønsker automater, sådan at flere og flere kan skære helt ned på det personale, som skulle yde service og bidrage til forventningens glæde ved starten af rejsen.

Modargumenterne er velkendte. Når folk vil have billige rejser, må de også affinde sig med en billig service – og det er altså i dette tilfælde en automat. Og det er vel at mærke ferierejsen vi taler om. Businessfolk vil helst nå hurtigt ud til flyene i cellofanposer, så de helt undgår menneskelig kontakt. Derfor er det lidt underligt, at lige præcis de har skrankebetjening.

Turistbranchen følger godt med. Nu lukker et tidligere meget stort turistkontor i København for publikum, nemlig Tysk Turistcentral. Som så mange andre. Som turistchef Bernd Hässler forklarede her på siden i går, så er besøgstallet i løbet af årene faldet fra ca. 90.000 til ca. 3.000. De tal taler for sig selv.

Man kunne fristes til at mene, hvis der alligevel ikke kommer flere, hvorfor så ikke bare tage pænt imod de få. Det kan vel ikke koste alverden, når man alligevel har åbent for rejsebureauer og presse. Der er heller ikke noget i vejen med danskernes interesse for Tyskland, som sætter den ene rekord efter den anden.

I mange år satte turistbureauer og flyselskaber kolorit på 5th Avenue i New York. Der var ganske vist allerede dengang mange kuffertforretninger, men rejselivet lyste op. Jeg husker Irish Tourist Boards flotte vinduer med en udstilling, som gjorde, at man bare måtte af sted til Irland ved først givne lejlighed.

Det er nu historie, selv i New York. De, der er tilbage, er rykket til betydeligt mere ydmyge placeringer. Og de amerikanske politibetjente rejser i stort tal hjem til moderlandet Irland. Der har aldrig været så mange flyrejsende som nu. Det har aldrig været så billigt som nu. Og det har aldrig været så kønsløst at forberede sig på ferien som nu.

Skal vi fortabe os i minderne? Skal vi tilbage til dengang, vi skrev med fjerpen? Nej, giv os bare lov til at beholde en gran af god service. Det må da også have noget med flyselskaber og turistbureauers stolthed at gøre.

Ellers bliver det snart som i baren på det nye krydstogtskib fra Royal Caribbean, hvor passagererne betjenes af robotter som bartendere.

God weekend.