STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: For første gang i lange tider tør SAS-ledelsen forudsige et plus i årsregnskabet. Til gengæld rejser både medierne og medarbejderne tvivl om optimismen holder. Den manglende tillid kan blive et problem i det lange løb.
Af Ejvind Olesen
Der var unægteligt byttet om på rollerne i går, da SAS aflagde regnskab for andet kvartal i det ny regnskabsår, som også strækker sig over en lidt anden periode end før. Noget man også skal huske på i den direkte sammenligning.
Igen og igen har vi gennem de senere år forsøgt at få koncernchefen i SAS til at sige noget om fremtiden ved regnskabsaflæggelsen. Og hver gang har vi fået svaret: ”Markedet tegner usikkert. Den globale finanskrise. Overkapacitet på mange ruter. Olieprisernes fortsatte stigning.”
Det er der sådan set ikke sket de store ændringer i, men alligevel går koncernchef Rickard Gustafson og den danske koncerndirektør Flemming Jensen nu ud og forsikrer, at SAS holder sig til forventningerne med plus på bundlinien til oktober. Alt går efter planen med mere rationel drift og besparelserne. Samtidig mister man ikke markedsandele til konkurrenterne.
Så langt så godt. Og hvad sker der? Hverken medierne, analytikere eller flyselskabets egne ansatte er overbeviste om, at det holder. Det er da en tillidskrise, der vil noget, og dybest set næppe heller retfærdig.
Noget af forklaringen kan ligge i en svag kommunikation til daglig. Det er gennem hverdagen, man bygger tilliden op til højtiderne, såvel til analytikere, medier som til medarbejdere. Vi har vore danske kilder og skal ikke klage.
Men i SAS hovedkvarter i Stockholm bør man gøre sig overvejelser om, man bare skal trække overbærende på skulderen hver gang, der kommer et hånende angreb fra et lavprisselskab, eller svare igen med samme mønt.
Mere information og mere aggressiv information ville også gavne overfor offentligheden. Nu har SAS i flere uger hørt om ”de gamle fly”. Man tror jo efterhånden at flyflåden er samlet med sejlgarn, mens konkurrenterne bare køber ind i bundter af sidste nye modeller.
Det virker også deprimerende på medarbejderne, som har det svært med de nye tider, der vel er nødvendige, men som gerne skulle nå til målet i samarbejdets ånd. Hvis man ikke får styr på tropperne, kan det gå som med fodboldlandsholdet mod Armenien, hvor hver enkelt spiller synes mest optaget af at underpræstere og skælde ud på hinanden. Alt imens modstanderne scorer.
Giv nu ledelsen ro til at bevise deres påstand om, at der bliver plus i år og en økonomisk genrejsning, der virkeligt tæller de kommende år.
Og prøv så at repræsentere SAS udadtil med lidt charme og begejstring i alle led fra toppen og nedefter. Med et smil når man langt. Ikke mindst over for kunderne.
Jeg tør næsten ikke nævne ordet Jan Carlzon.
God weekend.
