På jagt efter Solen

Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde, da jeg så meddelelsen fra Spies om, at man nu kan reservere en plads i Solen på charterrejsen mod syd. Idéen er måske alligevel ikke så skeløjet, men det er en falliterklæring, at charterhotellerne ikke selv kan løse det problem.

Mamma Rhodos på min favoritstrand har ingen problemer med at styre sin strand og solstole. Solbrunet og hærdet hud, som et bevis på, hvorfor man ikke skal have for meget sol, sidder hun på sin plads med det store overblik.

Næppe har man sikret sig en drømmeseng og en parasol, før hun står ved min side, smilende med sin lille håndtaske. Det bliver lige 10 euro for to senge og parasol. Til gengæld er pladsen min resten af dagen. Jeg kan tage en tur ind til byen en time eller to, jeg kan gå op til den lille fiskerestaurant, men vores plads ved strandkanten til det blå, blå hav, vover ingen at røre den dag. Det skal Mamma Rhodos nok klare. Hendes falkeblik er overalt.

Oppe på vort hotel med den kæmpestore swimmingpool er situationen en helt anden. Her har der fra kl. tre om natten været kamp om de bedste placeringer. Der er en trafik ved poolen, hvor letpåklædte gæster løber rundt med håndklæder, kondisko og pocketbøger for at reservere, til de en gang ved 9-10 tiden indfinder sig.

Hotellerne har selvfølgelig både ved opslag og på værelserne gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt at reservere solsenge, når man ikke selv er til stede. Men det er gæsterne bedøvende ligeglade med. Som overalt ved Middelhavet, på de græske øer og på krydstogtskibe og mange andre steder rundt om i verden

Som uartige børn
Hvor har jeg dog oplevet mange voksne te sig som uartige børn for at tiltvinge sig de bedste pladser for at kunne ligge i Solen hele dagen og flytte med, efterhånden som den bevægede sig rundt i himmelrummet. Og så er det i øvrigt ikke spor sundt med så meget sol. Det har jeg lært på nærmeste hold.

Hvad angår opførsel, var den værste episode for mange år siden ved Adriaterhavet på hotellets strand. Her byggede et par tyske gæster en sandborg og for at understøtte borgen, blandede de også et par knuste ølflasker i sandet. De endte med at bliver bortvist for altid fra hotel og strand.

Nu har så Spies’ moderselskab Thomas Cook Group fundet frem til, at man hjemmefra kan reservere solseng ved swimmingpoolen og lanceret en app til smartphone (hvad ellers?), hvor man kan vælge sin ønskeplads. Pris ca. 25 euro uanset længden af ferien.

Barnepige mentalitet
Umiddelbart syntes jeg, det er en god idé, men ved nærmere eftertanke er det for dårligt, at et moderne hotel ikke selv kan finde ud af, hvordan goderne fordeles. Det er selvfølgelig hotellets opgave at sørge for, at de bestemmelser, man selv har indført, bliver overholdt.

Den opgave skal man ikke udlicitere. Så må man tage med, at gæsterne farer i flint, når de ved 10-tiden dukker op og vil indtage pladsen, som de i nattens mulm og mørke har markeret med de udtrådte kondisko, som kan afhentes i receptionen – og en anden har brugt pladsen, fordi vedkommende mødte op et par timer forinden.

Den slags barnepige mentalitet skal en stor international rejsekoncern ikke tage sig af. Der er afgifter nok i forvejen. Her må gælde som i så mange andre af livets forhold: Den der kommer først til mølle, får først malet – ganske gratis.