Bryllupsringe (Foto: Tintazul | Creative Commons 2.0)

Er SAS nu attraktiv nok til at få friere?

Det var flyselskabet ikke for fire år siden, da formand Fritz Schur i en konsolideringstid i luftfart drog den konklusion. Men med formandsskiftet til marts, bliver det ikke ham, der skal føre til brudeskamlen, om overhovedet nogen.

Det var en af de efterhånden sjældne dage i maj for fire år siden på Hotel Radisson Scandinavia i København, da både SAS-formand og koncernchef stillede op til spørgsmål fra aktionærerne. Og vi var nogle få fra pressen, som efterhånden havde vænnet os til, at den slags åbne møder hørte fortiden til i flyselskabet.

Naturligvis kredsede flere spørgsmål sig om, hvem der kunne tænkes at blive partner i en fusion efter nedturen et par år forinden, da det var ved at gå rigtig galt. Men dengang var det med en kapitaltilførsel, med bankernes fornyede tiltro og nye, billigere overenskomster lykkedes for makkerparret, formand Fritz Schur og næstformand Jacob Wallenberg, efter et par bevægede døgn at ændre kursen og redde selskabet.

Fritz Schur var igen klar i mælet: ”For at man skal indgå ægteskab, skal man gerne være attraktiv for en partner. Og det er SAS ikke endnu.”

SAS som single
Et godt forhold gennem 18 år med Lufthansa var brudt, og der var ikke just en kø af bejlere.

Det er der heller ikke i dag, og det bliver i hvert fald ikke den afgående formand, der kommer til at føre bruden til alteret. Mens der indgås fusioner og joint ventures og sendes hede blikke på kryds og tværs over landegrænserne i luftfartens verden, er det bemærkelsesværdigt, som singletilværelsen bekommer SAS godt.

Netop som formanden, og måske også næstformand Jacob Wallenberg, de to som først og fremmest har æren for redningsplanen i 2012, går af ved generalforsamlingen om et par måneder, har SAS haft overskud på bundlinjen tre år i træk og lover, at et fjerde er på vej.

Hvorfor skal jeg gennem et stormagasin?
På mødet dengang i København blev Fritz Schur også spurgt om sit syn på Københavns Lufthavn, og her var han helt i sit es, da han svarede:

”Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor jeg skal igennem et stormagasin, fordi jeg skal ud at flyve”. Med den nuværende ledelse af lufthavnen er forholdet aldrig siden blevet rigtig godt. Det er heller ingen hemmelighed, at han synes indenrigstrafikken mere eller mindre er solgt i udbygningsplanerne.

SAS bestyrelse ville gerne have haft en direkte adgang fra Indenrigsgården til udenrigsterminalerne og et bedre bagageanlæg, men fik i stedet en lukning af Indenrigsgården og en besværlig vej gennem sikkerhedskontrollen blot for at flyve tyve minutter til Rønne eller Aarhus. Nu får de så et plaster på såret gennem lavere takster og mere markedsføring.

Hvordan Fritz Schur ser på udviklingen i dag, vides ikke. Men det er næppe kun høflighedsfraser, han i går blandet andet skrev i sit ’afskedsbrev’:

”Det har været både vigtigt og udfordrende at deltage i genopbygningen af et stærkt SAS, der er et ikon for skandinavisk handel. Jeg anser SAS for at være en ekstrem vigtig forretning og en, der ikke kan få lov til at falde væk. Jeg ønsker selskabet det allerbedste på sin fortsatte rejse.”

Norge er ligeglad
Om den rejse så skal være single eller med en eller flere bejlere på spring og foregå på business eller turistklasse, står fortsat hen i det uvisse. Når formanden taler om vigtig en skandinavisk forretning, så er det måske netop fordi, han forventer, at sådan skal det fortsætte.

Om det så skal være på statslige grundpiller eller helt overgå til flere store skandinaviske virksomheder, er det endnu for tidligt at gisne om. Det virker, som om Norge er helt ligeglad. Den svenske stat har udadtil sagt, at man gerne vil sælge, og den danske regering er indstillet på at beholde sin andel.

Og hvad så nu med den ledige formandspost og måske også næstformandspost?  Det siges, at Jacob Wallenberg er gået i tænkeboks i spørgsmålet, om han vil fortsætte? Til gengæld må det nu stå klart, at Rickard Gustafson fortsætter som koncernchef. Man skifter ikke både bestyrelsesformand og koncernchef på samme tid.

Så kunne man selvfølgelig rykke Gustafson op som formand og hente en ny koncernchef ind, men det er ikke god corporate governance i skandinavisk erhvervsliv.

Helt ny bestyrelse
Pilen peger nok i retning af en helt ny bestyrelse og en række medlemmer håndplukket til opgaven og uden skelen til deres skandinaviske oprindelse. Allerede i går florerede i norsk presse, at nu bør formanden for SAS komme fra Norge, hvilket ikke er nogen oplagt idé samtidig med, at den norske regering har meldt ud, at man hurtigt vil helt ud af ejerskabet. Et eksperttip er, at det højst varer et års tid.

Svenskerne vil heller ikke blive som medejer, og tilbage er Danmark, hvor regeringen har sagt, at man ikke ønsker at sælge ud af SAS-aktier. Ud fra det kunne Fritz Schur godt blive fulgt af en landsmand.

På den anden side forlyder det, at Schur allerede for et par år siden meddelte sin bestyrelse, og i øvrigt på rette sted i ejerkredsen, at han gerne vil koncentrere sig om andre opgaver i fremtiden. Men dengang fandt man åbenbart ikke den rigtige. Nu er man nødt til det.

Da jeg for nogen tid siden, hvor jeg ikke anede, hvad der kunne være under opsejling, spurgte Fritz Schur, hvem han vil flyve med den dag, han ikke længere var i SAS, var han ikke i tvivl om svaret:

”SAS og altid SAS. Det er et fremragende produkt, og når man har været med i så mange år (17) som jeg har, går det simpelthen i blodet.”