STANDBY.DK Nyt om rejser
En MD81’er fra SAS fra København landede 6. februar sidste år tilsyneladende meget hårdt i Grenoble. Ombord var 127 passagerer og seks besætningsmedlemmer – men landingen var ikke optimal.
Ifølge Politiken ramte flyhalen asfalten, fordi styrmanden hævede flyets næse, da det var 4,5 meter fra jorden. Det beskadigede bl.a. flyets støddæmpere.
Men SAS-piloterne opdagede ingenting, siger chefpilot hos SAS, Ulrik Pedersen. ”Da de lander, er piloterne ikke klar over, at de har haft en så hård landing. De tror bare, at de var haft en ”almindelig hård landing,” siger han til avisen.
Et af den franske havarikommissions anklagepunkter er, at lydoptagelser fra cockpittet, der normalt er gemt en halv time i en af flyets såkaldte ”sorte bokse,” blev slettet efter uheldet. Men Ulrik Pedersen afviser, at optagelserne blev slettet. Han forklarer, at de sorte bokse automatisk gemmer f.eks. den seneste halve times optagelser, hvis et fly eksempelvis rammer et bjerg.
”Hvis flyet ikke havarerer, skal man ”snyde” systemet og afbryde strømmen, så de sidste 30 minutters optagelser gemmes. Men det gør piloterne (på Grenoble-flyet, red) ikke, for de har ingen anelse om, at de har været så uheldige, som de var,” siger Ulrik Pedersen, der tvivler på, at lydoptagelserne havde hjulpet. ”Piloterne var ikke klar over, at de havde været nede og ramme halen,” siger han.
Ulrik Pedersen afviser også havarikommissionens påstand om, at flyets lys var indstillet svagt. ”Generelt har man altid lygterne på kraftigt lys, når man skal lande. Men hvis det f.eks. er tåget, kan det være nødvendigt slet ikke at have dem tændt eller have dem på mild styrke. Det er som hvis du kører i bil i tåge og sætter det lange lys på, så kan du ikke se noget,” siger han.
SAS har dog taget kritikken til efterretning og gjort indstillingen af landingslys til fast del af briefingen mellem piloter i forbindelse med landinger.
