STANDBY.DK Nyt om rejser
Det er ikke uden grund at Spies Rejser i går udsendte en guide til drikkepenge i 20 populære ferielande på kanten af sommerferien. Det er et spørgsmål, fastslår bureauet, som er det mest stillede til guiderne verden over.
Men det skaber også forventninger og skuffelser, fordi de færreste kan finde ud af, hvad de bør gøre, contra hvad de har lyst til at gøre. Dybest set er aflønningen for et job et spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I Danmark er der 15 procent inkluderet i betalingen på restaurant, og så kan man da godt undre sig over godvilligheden fra kreditkortselskaberne, som lader en linje stå tom til eventuelle drikkepenge. Eller endnu værre, når man skal trykke ind på kreditkortmaskinen, og tjeneren diskret venter, eller hjælper til, med at vise hvor man taster ekstra drikkepenge ind.
Det hele stammer fra USA. Det mest stolte og fritidselskende folk, som gerne ydmyger sig og ind imellem hidser sig om, hvis man ikke betaler tilstrækkeligt med drikkepenge. Jeg gentager gerne ”tilstrækkeligt”, for her er 15 procent ikke nok. Mange steder er man nu over 20 procent, ikke officielt, men tjeneren følger nøje med og giver sin mening til kende.
Jeg har i New York betalt 20 procent og fået et meget bebrejdende blik fra tjeneren i et steakhouse, som højlydt bemærkede ”at han altså normalt fik mere i tips.” Det kostede ham en advarsel fra inspektøren og et tilbud til mig om en gratis drink, hvilket jeg dog afslog. Det hele var bare lidt pinligt.
En fra ledergruppen på Hotel Plaza i New York fortalte mig engang, at dørmanden tjente mere end den adm. direktør. Et par dollar for at lukke taxadøren op. Et par dollar for at lukke den. Et par dollar pr. stk. bagage op til værelset. Et par dollar for at bære den ned igen. Ganske vist til puljen, men den bugnede til gengæld.
Det er også velkendt hos danske turoperatører, at de nu og da kan få svært ved at få den rigtige pris hos et buskompagni, som er vant til, at de amerikanske gæster betaler en dollar eller to til deling mellem chauffør og guide, mens de europæiske ikke betaler noget. Det sker såmænd også tit i Danmark, når der er amerikanske gæster i busserne.
Hvis man vælger at betale stuepigerne noget, også på et charterhotel, så gør det da endelig straks på andendagen, så man får lidt ekstra fornøjelse ud af det, frem for at lægge en seddel eller to, den dag man rejser.
På krydstogter er det noget helt særligt. Af en eller anden grund har rederiet bestemt at betale tjenere og ansatte til kahytter så lavt, at de er afhængige af drikkepenge, som nu i mange tilfælde indregnes i billetprisen, hvilket også er det eneste rigtige, når det er 99 procent obligatorisk.
Hvorfor overtjeneren nu på mange skibe også er kommet med i puljen med ”obligatoriske drikkepenge”, forstår jeg bare ikke. Jeg troede dog at arbejdsledere blev holdt udenfor.
Drikkepenge bør være noget man giver af lyst for en særlig god betjening eller service, ikke fordi arbejdsgiveren ikke giver en ordentlig løn. Bliver det anderledes? Nej, aldrig. – God ferierejse.
