CHARTERTRAFIK: Hver uge næste vinter sender selskabet en Airbus A330 til Banjul fra København, og det er noget af et vovestykke, men den er bureauet stort nok til at tage efter fire års pause.
Af Ejvind Olesen
For en måneds tid siden kunne vi fastslå, at det var sandsynligt, Spies igen ville åbne for charterflyvning til lille Gambia i og med, at moderorganisationen Thomas Cook er i gang med at opføre et luksushotel på selve den brede, hvide sandstrand en halv snes kilometer fra hovedstaden Banjul.
I går kom den officielle meddelelse så, og det er en satsning, der vil noget. Med start 30. oktober næste år sender Thomas Cook Airlines hver uge en Airbus A330 med plads til 388 passagerer fra København til Gambia, en flyvetid til Solen på ca. otte timer.
Simon Spies ville i 1971 have grønt lys for, at Conair kunne flyve til Kenya, men det forhindrede SAS monopolet. Til gengæld blev Gambia i Vestafrika, uden de vilde dyr, frigivet. Men den afrikanske befolkning, kultur og klima var der i rigt mål. Med masser sol, varme og pragtfulde strande. Men et lille og meget fattigt land.
Politiske uroligheder var en overgang ved at stoppe ferietrafikken til Gambia helt. Og landet har ikke væsentligt andre indtægter end salg af jordnødder og turismen. Derfor er det en satsning, som kræver stor opbakning. Samtidig skal et nyt luksushotel med 120 suiter være løftestang. Plus de allerede eksisterende hoteller, heraf mange i god kvalitet, opført af udenlandske investorer.
Thomas Cook gruppens hotel under opførelse er et såkaldt voksen hotel med en aldersgrænse nedad på 16 år. 75 procent af gæsterne forventes at komme fra Spies i Norden.
Verdens mest berømte kvinde
Der er rigtig smuk natur i Gambia og dyr, blot ikke de vilde, men både slanger og krokodiller og fugle. Og så er der jo hele historien om Kunta Kinte, der bliver fanget og sendt som slave til USA i Alex Haleys roman Rødder (en sort families saga) og TV-serien på 12 timer.
Selvfølgelig måtte det blive noget af en turistreklame, især for amerikanerne, der for manges vedkommende fandt deres egne ’roots’ i projektet, men så stor en turistmagnet i Afrika som ventet, blev det ikke. I dag er det fortsat englændere og skandinaver, der udgør broderparten af turismen.
For en snes år siden deltog jeg i en udflugt til Kunta Kintes landsby, hvorfra New York Times netop havde bragt en stor reportage, også om en ældre kone, som mente at vide, hun var Kunta Kintes oldebarn.
”Kom,” sagde en lille dreng på sine tillærte engelske gloser. ”Look, the most famous Woman in the World.”, mens han pegede på en meget gammel kone uden tænder henne under træet. Den mest berømte kone i verden, hende måtte vi da lære at kende.
Jeg listede om bag hende sammen med fotografen. Vi ville have et foto fra en anden vinkel. Og hvad så vi ?
Påsyet hendes ryg på den meget spraglede kjole med store bogstaver ’Sponsored by McDonald’s’.
Nyd det. Gambia fortjener at få sine turister tilbage. Måske sidder hun der endnu.