STANDBY.DK Nyt om rejser
SOMMERKLUMME: Jeg har altid ment, at de to vigtigste vacciner ved rejser til udlandet er mod malaria og gul feber. Nu indskrænkes den ene, og den anden udvides. Gambia og malaria.
Af Ejvind Olesen
Kravene til vaccine steg i takt med, at rejsemulighederne i 1970’erne blev flere og flere, og hvis man skulle rejse oversøisk, steg kravene yderligere. De praktiserende læger hjalp, hvis de havde vaccinen. Det var også det billigste.
Da Gambia dukkede op som chartermål, blev vi alle rådet til at tage en tur på Statens Seruminstitut, hvis vi boede på Sjælland og få en sprøjte (mod betaling) mod gul feber. Der var ganske vist ikke gul feber i Gambia, men det var der i nabostaten, Senegal. Samtidig skulle vi alle tage malariapiller, for den slags myg var og er der rigeligt af i Afrika.
Er man èn gang vaccineret mod gul feber, gælder det hele livet. Der er flere forskellige piller, nogle mildere end andre. Nogle kan være med ubehagelige bivirkninger. Se under Rejsevaccinationen.
Nu er der udbrudt gul feber i nye områder i Brasilien, hvilket har fået Statens Seruminstitut til at kræve gul feber vaccination for alle rejsende til Brasilien. Til gengæld slækker man på kravet om malariapiller til store områder i Sydøstasien, Mellem- og Sydamerika. Risikoen er ifølge nye oplysninger yderst beskeden.
Til gengæld har jeg aldrig forstået, hvorfor en så officiel institution skriver, at det kan være tilstrækkelig at beskytte sig ved at gå med lange bukser og sove med imprægneret myggenet.
Hvordan kan man holde ferie i op til 40 graders varme, klæde sig uden let sommerdress og sove bag net på sit værelse? Så ville jeg hellere blive hjemme.
Da jeg et år havde været tre gange i Brasilien og om efteråret skulle have en gruppe på 150 danske læsere med, orienterede jeg mig bredt inden vort informationsmøde. Ingen havde hørt om gul feber, heller ikke oppe ved Manaus og Amazonas
Flere kom tilbage og påstod, at de fik at vide, at der var krav om netop vaccine mod gul feber. Hos læger og sygeplejersker lød standardsvaret, som vi dengang var så vante til ’Det må De hellere’.
Lidt research hos nogle læger gav svaret: ”Det siger de ude på Seruminstituttet”. Derude sagde man til mig: ”Det siger de i WHO”. Videre til WHO med spørgsmålet: ”Hvorfor?” ”Det kræver vaccination, hvis der ikke er gået 15 år siden seneste anfald af sygdommen i et område. Hvor længe er det siden sidst?” ”14 1/2 år” – ”Så tror jeg vi tager chancen!”
Det skete der heller ikke noget ved, men nu mange år senere er det altså alvor. Der er konstateret gul feber i staterne Rio de Janeiro og Sao Paulo – men ikke i nogen af de to store byer.
Man skal ikke spøge med gode råd om smitsomme sygdomme, når man rejser i mange tropiske lande. Men lidt realitetssans må man da godt have med. De færreste vacciner eller piller er uden bivirkninger.
Jeg interviewede en gang en overlæge på Seruminstituttet om rejsevacciner. Han havde været tropelæge i Indien.
”Hvis man ikke tør tage en whisky med en isklump fra hotellets køleskab, når man er på ferie, synes jeg man skulle blive hjemme”, sagde han.
En dristig udtalelse nu for mange år siden, men artiklen blev stort set ikke modsagt.
