Kommentaren

Det gamle udsagn om, at ”da fanden ville at intet skulle ske. Han satte ned på jorden den første komite”, har en stor kerne af sandhed.



Mange syltekrukker har gennem århundrede erstattet handlekraft og fremadrettede beslutninger.



Alligevel kunne man prøve at inddrage andre politikområder som miljø, energi, transport, ulandsbistand, udlændingelov, skattepolitik, udenrigspolitik og uddannelse i et forsøg på samlet at se på de muligheder globaliseringen giver for både den danske rejsebranche og turisterhvervet.



Erhvervsministeriet har fremlagt en strategi, og der er også fulgt begrænsede midler med til markedsføring. Alt burde være i den bedste orden.



Og så har man jo VisitDenmark, som inden for deres rammer og resurser, kæmper for dansk turisme.



Men der er masser af udfordringer forude.



Hele debatten om CO2 og håndteringen af global opvarmning er kommet for at blive. Beslutninger både de hjemlige og internationale og klimaudviklingen og kravene om øget bæredygtighed vil påvirke rejsebranchen betragteligt.



Terroren er anden del af de betingelser, som er kommet for at blive.



Transportsektoren i Europa vil også på landjorden føre til stadigt øgede besværligheder.

Enhver som har siddet i en kø mellem Hamburg og Hannover kender problemet, der kun vokser og vokser.



Samtidig skal den danske turisme også fungere i en helt ny verdensorden.



Det gælder bl.a. konkurrencedygtighed i forhold til nærmarkeder. Kan politikerne bidrage til at gøre det mere attraktivt at være turist i Danmark?



Hvordan skal vi indrette vores udlændingepolitik, så almindelige turister fra fjerne lande ikke skal udsættes for chikane eller hindres i at få visum?



Hvordan sikrer vi, at rejsebranche og turisterhverv tiltrækker unge og talentfulde mennesker gennem gode uddannelsestilbud strakt fra det mere basale til universitetsniveau?



Hvilke ønsker har erhvervet til den hjemlige infrastruktur. Og hvordan kan ændringer i skattesystemet understøtte turisterhvervet?



Kan både flybranche og turisterhverv bidrage til den regionale udvikling. Ingen er vist i tvivl om, hvad Billund, Ålborg og Sønderborg betyder for deres nærområder?



Det må være i det danske samfunds interesse, at der er bred politisk opbakning bag løsninger og prioriteringer.



Men tiden kunne være kommet til at et stort erhverv, der altid har levet i skyggen af de traditionelle eksportområder som industri, handel, landbrug og fiskeri og de nye som IT, nu får det rette politiske fokus.



Turisterhvervet giver umådelig mange gode muligheder for at styrke udviklingen i Danmark, etablere nogle varige arbejdspladser til erstatning for de, der er flyttet til billigere himmelstrøg, og også bidrage til den regionale vækst i mere udsatte områder.



Formuleringen af en samlet langsigtet politik i form af et stykke kommissionsarbejde, kunne være et godt sted at starte.

Skrevet af