Onsdags kommentar

Enhver kunne ved selvsyn gennem tre ugers daglige udsendelser fra håndbold VM i Tyskland konstatere, at arenaernes rammer ikke alene gav sportslig succes. Der blev også tale om en branding af Tyskland som bl.a. turistmål. Tyskernes organisatoriske talent viste sig ikke overraskende også i denne sammenhæng ganske enestående. Helt som det var tilfældet med fodbold VM sidste sommer.



Sportsligt var det også en succes begge gange. Bronze til værterne ved fodbold VM efter fejende flot fodbold. Guld til de tyske håndboldherrer efter en fighterindsats gennem hele turneringen.



Og som en meget væsentlig tillidsgevinst blev Tyskland over hele kloden markedsført og præsenteret fra sin bedste side.



Hvor meget de to globale mesterskaber i et par af de mest populære sportsgrene har haft i værdi for bl.a. det tyske turisterhverv er nok vanskeligt at måle.



Men vi taler om milliarder.



Naturligvis har det også fået hjemlige sportsledere og politikere til at kræve, at den danske regering nu satser stort på sporten.



Et glimrende synspunkt fordi det vil være den allerbedste måde at understøtte den positive udvikling af landet – og ikke mindst København – som turistmål.



Og det er uimodsigeligt, at vi herhjemme savner haller med kapacitet af internationalt format.



Danmarks Ishockey Union opgav at søge om et A-VM, fordi det var umuligt at skaffe en arena af den fornødne størrelse til de afgørende kampe.



Dansk Håndbold Forbund er kommet til samme konklusion. Derfor er en ansøgning om håndbold VM i 2011 formentlig droppet.



Når Danmark skal være vært for en kvalifikationspulje til OL`s håndboldturnering, burde vi spille vore kampe i Kiel, Flensburg og Malmø, der har haller med 10-15.000 siddepladser.



Sådan bliver det næppe, fordi DHF selvfølgelig vil have kampene afviklet inden for rigets grænser.



Men tankevækkende er det, at da Danmark spillede sin VM-kamp i Kiel var det foran det største danske håndboldpublikum nogensinde.



Midt i den diskussion har først finansministeren og siden statsministeren fundet sig kaldet til at skyde kulturministerens ønske om at søge OL til Danmark ned. Thor Pedersen med en populistisk bemærkning om, at han hellere vil bruge de penge, OL vil koste, til at forbedre hospitalsvæsenet.



Fogh med affejende betragtning om, at OL-spørgsmålet ikke er aktuelt.



Men finansministerens argumentation svarer til den gamle venstrefløjs postulater om, at man kunne spare et par kampfly og i stedet gøre noget for klassekvotienterne. Det er demagogi at argumentere sådan. Det ved Thor Pedersen og Venstre godt.



Desværre indgår der også et element af anti-københavneri.



Venstre er måske med rette nervøs for, hvordan deres vælgere vest for Storebælt vil reagere, hvis staten rent faktisk investerede meget store summer i Københavns muligheder for at blive OL by.



Men det må en regering se stort på. Den skal vise mod og have forståelse for, at der er opgaver, som kun København kan løfte.



En superarena er en af dem.



Den appel, man må rette til alle politiske beslutningstagere, må lyde: lad nu vær at lade OL-drømmen overskygge det centrale.



Nemlig at skabe tilstrækkeligt med haller og stadions til at rumme store internationale begivenheder.



Det er vigtigt – OL eller ej – fordi det fremmer gode danske resultater. Og sammen med kompetent afvikling af internationale mesterskaber på dansk grund er solide danske resultater – som f.eks. tyskernes – med til at skærpe interessen og opmærksomheden.



Ikke mindst til glæde for erhvervslivet og i særlig grad turisterhvervet.



Regeringstoppens meldinger i går er blottet for ambition. Og det er trist. Især fordi kulturministeren virkelig går i brechen for idrætslivet og turismen.



Måske kunne man også i denne sammenhæng efterlyse erhvervs- og turistministerens holdning.



Mon ikke han deler sin kulturministers holdning. Men har han mod til at sejle op mod topkollegerne fra Venstre?

Skrevet af