Fredagskommentaren – Kig lige den danske ambassadør i Indonesien efter i sømmene

HVAD ER der galt med den danske ambassade i Jarkarta ? Eller er der overhovedet noget galt ? Måske er ambassadøren og hans stab bare klogere end andre kolleger på udenlandske ambassader i byen. Måske har de en direkte linie til Osama bin Laden. Eller som B.T. skrev forleden: “Enten har den danske regering usædvanligt gode kilder blandt asiatiske terrorister, eller også har Udenrigsministeriet overdrevet og gjort en fjer til fem høns.”



Hvem er det nu lige, der er ambassadør i Jarkarta? Det er såmænd Geert Aagaard Andersen, som jeg ikke kender, men som siges at være et behageligt menneske, der ikke går af vejen for selv at tale om sine synspunkter, hvilket han blandt andet to gange har gjort med direktør Jan Lockhart fra Kuono-gruppen for at begrunde sin fortsatte vægring mod at hæve det røde kort for rejser til Bali.



Til trods for, at danskere i dag i stor stil rejser til den unikke ferieø, ligesom turister fra både Amerika og Australien – og de øvrige skandinaviske lande ikke mindst.



Til Take Off sagde Jan Lockhart i efteråret “at han valgte at have tillid til ambassadøren.” Nu er han begyndt at tvivle, men vil ikke netop nu uddybe det nærmere.



ANLEDNINGEN ER, at selvsamme ambassadør i denne uge udsendte terroralarm for den flodbølgehærgede Aceh- provins i Indonesien. Det satte både FN og store dele af verden hen i dyb undren. De havde ikke hørt noget, og den dag det skulle være sket, skete der absolut intet. Nødhjælpsarbejdet fortsatte uden ændringer.



FN-folkene undrede sig og bad de ansatte om at være ekstra forsigtige, mens der blev iværksat en større undersøgelse af, hvor danskerne havde deres oplysninger fra, “Jeg har ikke modtaget nogen information om en specifik trussel. Sikkerhedsniveauet er uændret, men der er områder, hvor man skal være meget forsigtig,” sagde lederen af FN` s nødhjælpsprogram til AP.



Fra Indonesiens Udenrigsministerium sagde en talskvinde: “Vi ville være glade for at vide, hvor oplysninger til de danske myndigheder stammer fra.”



Typisk for Udenrigsministeriet ønskede ingen i tirsdags at udtale sig til B. T. eller andre medier om emnet. Dermed stopper debatten igen, som den altid gør i den slags situationer, også med rejsevejledningen. Fordi et ministerium jo altid vil kunne hævde, at man sidder inde med hemmelige oplysninger om sagen.



Helt i tråd med, da ambassadør Karen Wermuth på et møde med Danske Rejseskribenter i efteråret iskoldt afbrød enhver diskussion om sikkerheden ved rejser til Bali. “Vi fastholder vores vejledning, ellers har jeg intet at sige om den advarsel.”





SÅDAN. Og imens rejser tusinder af turister til Bali, hvor livet er ved at nå det normale med turister fra Australien – for hvem Bali er som Mallorca for danskerne – og fra USA, hvor unge amerikanere sætter kurs mod ferieøen uden problemer. Er der nogen, som ellers har advarselslampen tændt, da er det USA, der advarer mod alt, hvad der kan advares mod i denne verden – og lidt til.



Det var også en kendt dansk ambassadør i Bangkok – som netop nu har været udsat for stærk kritik for sin manglende styring under flodbølgen i Phuket – som i sin tid så farer for terror i den sydlige del af Thailand, som ingen andre så.



Han sendte sin advarsel hjem, og den endte i amerikanske aviser som: “Den danske ambassade i Bangkok rapporterer om øget risiko ved rejser til Thailand.” Hvorfor var det ikke amerikanerne selv?



DYBEST SET tror jeg det hele skyldes en ikke udtalt frygt for at få høvl oppe fra i systemet. Fra ministeriets direktør og fra udenrigsminister Per Stig Møller. Jeg synes, jeg erindrer nogle skarpe bemærkninger fra ministeren efter bombningerne på Bali i oktober 2002. Noget om, at han ville følge nøje, at der ikke igen blev grønt lys for rejser til Bali før sikkerheden var garanteret.



Det sikreste herefter er selvfølgelig at sige, at der ikke er sikkert. Så kommer man ikke i nogen fare. Man bliver heller aldrig nogen helt. Men, det behøver man vel heller ikke at være for at blive ambassadør!

Skrevet af