Fredagskommentaren – Der bliver mere og mere brug for ekspertrådgivning i rejselivet

Af Ejvind Olesen



DRÆBTE flypassagerer, 357, og fem havarerede fly i international trafik på en enkelt måned, er en barsk statistik, som rundt omkring i de små hjem – og såmænd også i pressen – rejser spørgsmålet om det er blevet farligere at flyve.



Svaret er nej. Det er bare blevet mere nødvendigt at se sig godt om, inden man bare vælger en eller anden tilfældig transport, Statistikken gradbøjes efter alle kunstens regler i disse dage, og EU’s transportkommissær Jacques Barrot er straks oppe på dupperne med et forslag om, at der oprettes en fælles liste med flyselskaber med sikkerhedsmangler.



Et typisk forslag fra EU, mere kontrol og flere ansatte, så vi også kan holde øje med det. Lad os få en hjemmeside i EU, så vi lige inden vi booker en billig-billig-billet nu også kan sikre, at flyselskabet er i god stand



Vi vil også gerne om ikke EU lige vil lave en hjemmeside til at skaffe overblik over de billigste flybilletter.



EN AMERIKANSK professor fra Massachusetts Institute of Technology har regnet ud, at det aldrig har været mere sikkert at flyve som i de første fem år efter årtusindskiftet. I den periode (vi ser væk fra 11. september) har der været 70 millioner indenrigsflyvninger med større passagerfly uden omkomne passagerer.



Tilsvarende statistik kan opbygges for Europa, Japan, Australien og Canada, men ikke i den øvrige del af verden. Professoren regnede ud, at i 1990 var risikoen for at omkomne ved en flyulykke i udviklingslandene 1 til 500.000, men siden årtusindskiftet er den faldet til 1 til 1,5 mio.



Som udviklingslandes område regner han Afrika, Asien og Sydamerika, men med store forskelle blandt de enkelte lande. Han regnede også ud, at risikoen for en flyulykke er 26 gange større i udviklingslandene end i den industrialiserede verden.



Den forskel er klart formindsket i dag, men forskeren anser fortsat, hvis landes flyselskaber for klart mere risikable at flyve med end andre. Derfor er der også i USA offentliggjort en liste over de flyselskaber, som ikke har lov at lande i for eksempel New York, eller flyve i amerikansk luftrum. Det er primært afrikanske selskaber samt fra nogle land i Latinamerika.



AMERIKANERNE har på en måde mistillid til ICAO, international organisation for civil luftfart, hvor nogle af de flyselskaber, som er sort listet i USA, fortsat er medlemmer.



Her er det de enkelte landes luftfartsmyndigheder – i Danmark Statens Luftfartsvæsen – kommer ind i billedet. De skal godkende de fly, som får lov til at operere i dansk luftrum og starte og lande i København og Billund eller en helt tredje dansk lufthavn. Det er et spørgsmål om sund fornuft og dygtige eksperter, og nu og da lidt politisk tæft.



Et godt eksempel var gamle Aeroflot og andre østeuropæiske fly, da teknologien og vedligeholdelsen var i bund. Alligevel skulle der politisk mod til at nægte et russisk nationalt fly landingstilladelse i Danmark og imødese stop for SAS at flyve over russisk territorium til Fjerne Østen og Japan. Heldigvis oplevede vi aldrig ulykker, som viste, at det var en forkert disposition at lade russerne blive ved. I hvert fald ikke i vores områder.



Før i tiden var et lavprisselskab ofte et selskab, der købte gamle udrangerede fly. Sådan er det ikke i dag. Takket være leasingselskaber har de fleste europæiske lavprisselskaber i reglen en supermoderne flypark. Det samme gælder charterselskaberne.



FORBRUGERNE skal have tillid til sine egne luftfartsmyndigheder og tro på, at de ved bedre end en hvilken som helst EU-kommissær. Dernæst skal man bruge eksperter, når man skal ud at rejse. Typisk bureauerne, hvis fremtid beror på, at de bliver endnu mere eksperter på alle området fra kvalitet til pris.



Forbrugerne finde ud af, at livet ikke bare en skærm til at finde billigste billetpris, uanset hvem der flyver. Det kan blive en dyr løsning.

Skrevet af