Bornholmerne er ikke ubetinget tilfredse med Molslinjen som ny operatør på den vigtige rute mellem Ystad i Sverige og Rønne.
Der har været for mange aflysninger eller forsinkelser på navnlig den primære rute fra svenske Ystad til Rønne – og beskeden fra Bornholmslinjen kommer tit for sent ligesom ruten i stedet for at sejle fra Rønne til Ystad er gået til havnen i Køge.
Sådan lyder noget af kritikken fra bornholmerne, ifølge Bornholms Tidende og TV2 Bornholm.
Molslinjen overtog 1. september færgetrafikken til og fra Bornholm under navnet Bornholmslinjen – det skete på ruterne til Rønne fra Ystad, Køge og tyske Sassnitz.
Bornholmslinjen har blandt andet forklaret nogle af omdirigeringerne af færgeruterne med at dets skibe enten på grund af kraftigt blæsevejr eller ingen ledige færgelejer i havnen i Ystad ikke kunne komme til kaj.
Som noget af det nye har formanden for Bornholms Passagerforening, Ann Hartl, ifølge de bornholmske medier meddelt, at hun fremover vil overveje at vende tilbage til at flyve fra Rønne til København fremfor at bruge Bornholmslinjen.
”Vejret kan vi ikke gøre noget med, men man burde – fra Bornholmslinjens side – have drøftet sin aftale med Ystad Havn, så sådan noget ikke kommer til at ske,” siger formanden om de omdirigerede sejladser til Køge i stedet for Ystad.
”Folk er sure, og folk er frustrerede. Det fungerer rigtig dårligt lige nu,” siger Ann Hartl, der også synes, at meddelelserne om aflyste afgange kom alt for sent.
Bornholmere forstår ikke jysk
En anden del af kritikken mod Bornholmslinjen kommer fra Claus Jørgensen, der driver kommunikationsfirmaet Renommé, til debatten om Bornholmslinjens overtagelse af færgebetjeningen af Bornholm. I et debatindlæg i Bornholms Tidende langer Claus Jørgensen ud efter rederiets måde at kommunikere med bornholmerne på:
”For bornholmerne er færgerne både en livsnerve og et stykke kulturhistorie. Færgedriften er ikke bare et spørgsmål om at blive transporteret fra A til B. Derfor er det mærkeligt, at Molslinjen hårdnakket holder fast i, at den kommunikation, der virker i Aarhus, også med djævelens vold og magt skal påduttes kunderne på færgerne til Bornholm,” skriver Claus Jørgensen og tilføjer:
”Hvad kan vi andre lære af ”Kombardo”-syndromet på Østersøen? For det første, at kommunikation skal tilpasses og målrettes. For det andet at et slogan, der fungerer i én kontekst, kan risikere at falde til jorden i en anden. Det er ikke alle kunder, der føler sig godt tilpas, når de bliver tiltalt på hipster-københavnsk. Og det er heller ikke alle dine kunder, der forstår jysk.”
Relaterede artikler: