Fredagsklummen – Med Finnair som rollemodel

Af Ejvind Olesen



SOM JOURNALIST kan man ikke undgå at blive imponeret over al den aktivitet, der finder sted i Finnair. Et forholdsvist lille flyselskab i en mindre del af de nordiske lande, men med en central placering som porten mod øst.



I det gamle Finnair var der særdeles gode relationer til den store nabo Sovjetunionen, som kunne give tilladelse til at flyve over russiske områder, som andre ikke kunne få. Alligevel var der langtfra næsten ubegrænset (men dyr adgang) over Sibirien til Fjernøsten som i dag.



Jeg var for mange år siden med på indvielsesruten med DC 10 fra Helsingfors til Tokio over en direkte rute langs med Barenshavet og Beringstrædet. Det tog længere tid end i dag, men det var betydeligt kortere dengang end de andres (inklusive SAS) rute over Nordpolen- med stop i Anchorage. Faktisk en pionerrute.



I DAG BYDER næsten hver dag på en pressemeddelelse om, hvor Finnair udvider med nye afgange til Østen. Plastret til fra Tokio, over Kina og videre ned til Indien. Samtidig bestiller selskabets en serie nye flytyper. I modsætning til SAS, der stort set står stille på det punkt. Det begynder at minde om en rollemodel for et internationalt lille flyselskab med em boomende nicheprodukt af høj kvalitet.



Set i det perspektiv kunne man godt betragte SAS som alt for passiv bl. a. med henblik på trafikken til Fjernøsten. Sidst med lukningen af ruten til Shanghai, som mange havde svært ved at forstå. En storkunde som A. P. Mølller har eksempelvis meget trafik til den kinesiske havneby. Og i den lejr var det ikke nogen populær handling.



Nu er virkeligheden imidlertid sådan, at SAS efter al sandsynlighed får betydeligt mere ud af at have direkte ruter fra både Stockhom og København til Beijing end den oprindelige ruteføring. Samtidig gør en samarbejdsaftale med Air China det muligt at byde på mange muligheder ud i Kina til favorable gennemgåenden priser.



Da Air China snart bliver medlem af Star Alliance, som SAS, trækker man på flere måder ved samme hammel. Helt lig med aftalen mellem SAS og Thai om videreforbindelse og gennemgående billetter via Bangkok med SAS og videre med Thai.



DET HELT AFGØRENDE er imidlertid, at SAS ser ud til at tjene penge på sine langruter (det er svært at få et reelt overblik, fordi det kommer an på hvilken interne fordelingsnøgle man bruger til udregning). Kendsgerningen er imidlertid, at SAS tjener penge på bundlinien, og at Finnair taber på bundlinien.



Det kunne se ud til, at Finnair flyver med for stor kapacitet i forhold til et naturligt område for opsamling. Finnair har kun sig selv at håbe på som feeder. Det er jo ikke sådan, at vennerne i alliancen, som for eksmepel British Airways, sender kunderne via Helsingfors.



NU ER Finnair så igen i front med kontrakt på elleve A 350 XWB og syv langdistancefly. Samtidig med, at SAS indtil videre ikke har planer om at forny eller forøge sin langdistanceflåde. Den ligger lige til højrebenet til fordel for finnerne.



Det er også nødvendigt med afløsere for MD 11, der koster det samme at operere som to Airbus 340. Men, igen en voldsom udskrivning.



Det værste scenario er, at Finnair får flere og flere problemer jo flere ruter de åbner. Sådan kan verden være så uretfærdig!

Skrevet af