WEEKENDKLUMME: I et forsøg på at straffe lemfældige flyselskaber for overbookinger har EU via en forordning, og nu med bebudet revision, holdt både flyselskaber og passagerer for nar. – Gibraltar er en af grundene, men det bunder langt dybere.
Af Ejvind Olesen
Man tror næsten ikke det er muligt, men mere eller mindre direkte siges det nu, at uenigheden mellem Spanien og England om Gibraltar og især lufthavnen i Gibraltar, er årsagen til den forsinkede revision af EU Forordning 261 om passagerers rettigheder ved flyforsinkelser.
Revisionen skulle have været færdig for længst i EU, og sidste deadline var i sommer efter flere forsinkelser. Direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, bekræfter, at opstramning af reglerne pludselig røg ind i en strid om Gibraltar mellem England og Spanien – og endte med at blive udsat endnu engang.
Da hverken Letland eller nu Luxembourgs nuværende formandskab har haft fokus på netop den forordning, ser det ud til at blive Holland, der efter nytår skal have færdiggjort arbejdet. I Holland ligger også 70 sager og venter ved civilretten. 20 er indanket for EU-domstolen, som for nylig afsagde en kendelse, der blot fulgte dem, der hidtil er afsagt. I bedste fald skal vi nok ikke vente en revision før til næste sommer.
I mellemtiden kommer den danske Højesteret med en afgørelse i marts, og måske kan der blive skelet til, at der i EU-systemet er ændringer af forordningen på vej. For tiden ser det ud til, at Trafikstyrelsen kører efter no excuse–systemet. Det mener i hvert fald flyselskaberne, men næppe Forbrugerrådet.
Egentlig er det så let. Hvis et flyselskab efter en rimelig betragtning kan gøre for forsinkelsen, skal der betales erstatning. Hvis ikke, falder der ingen erstatning til passagererne. Så enkelt er livet ikke, når der kommer jura ind i billedet.
Det ville være oplagt at lade Trafikstyrelsens eksperter være vagthund i den forbindelse, men hvis tendensen her er hårdere end ved domstolene, og man klistrer sig til ”Europa-Parlamentets forordning nr. 261 fra 2004”, er der alle muligheder for fortolkning.
Her kan man bl.a. i paragraf 14 læse: ”Ligesom i Monreal-konventionen bør flyselskabets forpligtelse begrænses eller bortfalde, hvis en begivenhed skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne være undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, er blevet truffet.”
Elementært Dr. Watson! Der er bare ingen grænser for, hvordan det kan fortolkes i virkeligheden til fordel for forbrugerne, bistået af dusørjægerne og deres advokater.
For alle parters skyld må der snart komme ro over feltet. Flyselskaberne er ikke forbrugernes pengemaskiner. Vi i Danmark – og i det meste af det øvrige Europa -har solide flyselskaber, som vi kan tro på, og som ikke går på akkord med sikkerheden. Nogle vil sikkert være uenig i en sådan påstand, men det må de så være.
Svigter de på andre områder end de sikkerhedsmæssige, så vælg nogle andre. Men tag ikke livet af dem ved at udsuge dem – for en enkelt returflyvning med et fyldt mellemdistancefly kan det let dreje sig om èn mio. kr. i erstatning for forsinkelser over tre timer.
Det er der flere flyselskaber, som ikke holder til. Resultatet er mindre konkurrence og stigende priser. Og hvem mon skal betale det!?
God weekend.