STANDBY.DK Nyt om rejser
Der er ikke noget at sige til, hvis de ansatte i SAS sidder tilbage men en lidt klam fornemmelse oven på onsdagens regnskabsresultat og ledelsens redegørelse for første halvår.
De stramme overenskomster, de mange afskedigelser, besparelser over hele linjen, parret med fremgang i passagertal og større omsætning og en endnu bedre udnyttelse af flyflåden. Hvad i alverden skal der gøres for at få det til at løbe rundt? For det gør det jo ikke for alle seks måneder. Et plus i andet kvartal kunne ikke indhente minus fra det første.
I går kom det så frem, at den sidste af de mange overenskomster faldt på plads. Det har i sig selv holdt hårdt nok, men kabinepersonalet har ikke villet indgå nogen aftale, før deres kolleger i den svenske forening havde skrevet under. Aftalen betyder, i følge foreningen, at personalet går ned på halv løn i november i år og næste år. Uden at kende aftalen i detaljer må man tro, at det så er den måde, de har valgt at nå målet på.
Andre 30-35 fagforeninger i SAS har gjort det på deres måde, men oveordnet set fører det frem til, at SAS kan spare èn milliard på årsbasis fra 2013. Allerede i 2. kvartal faldt personaleomkostningerne pr. produceret enhed med 6,3 procent.
Ingen skal tro, at det ikke gør ondt rigtigt mange steder i SAS. Måske har personalet været forkælet, måske er enkelte grupper det fortsat, men stort set er den tid forbi. Og så alligevel ikke en tilfredsstillende karakter hos analytikere og i pressen – eller for den sags skyld hos selve koncernchefen, som her i takeoff.dk gav karakteren 3 på en skala fra 0 til 10 for slutresultatet.
Jeg forstår godt, at en ansat forleden sagde til mig: ”Det er som et løbe efter en slæde og være lige ved at nå op, så rykker det bare igen lidt hurtigere, og man er lige vidt.”
For SAS ville lykken være at få nogle højere billetpriser, men det forhindrer konkurrencen. Heldigvis, ville man sige som forbruger. Dernæst kunne det være godt, hvis den fjerdel af flystolene, som i gennemsnitstallet går tomme op og ned i luften, blev udnyttet bedre. Gennemsnitsbelægningen er 73,6 fra januar til og med juni, men dog nået op på 80 for juli. Hvis den kunne bevares, ville meget være nået mod et godt årsresultat.
Det er imidlertid en balancegang. SAS kunne sagtens nå en højere belægning, men så skulle man gå væk fra at sælge de sidste pladser til dyreste pris kort før afgang og i stedet bruge chartersystemet, som sælger de sidste pladser med stor rabat for at få udsolgt. Det samme gør krydstogtselskaberne nu om dage.
For SAS ville det formentlig betyde en klar mindre gennemsnitsindtægt og er næppe den rigtige vej, heller ikke i konkurrencesituationen. SAS har gjort en dyd ud af at give store rabatter til dem, der kommer i god tid. På den måde kommer erhvervslivet til at betale. Her kan man ikke planlægge måneder i forvejen.
Er det hele da håbløst, og kunne man lige så godt lade stå til og se at få solgt i en fart? Det ville næppe være klogt til den nuværende pris. Der er mange spændende bolde i luften, og på et eller andet tidspunkt får man vel også styr på oliepriserne bl. a. ved at spare op mod 20 procent, som flyfabrikkerne så livligt påstår er muligt, efterhånden som flåden fornyes.
Samtidig er der nye initiativer på vej. Nyt joint venture selskab med Singapore Airlines og måske inden længe over Nordatlanten med et eller flere andre selskaber, kan give et hårdt tiltrængt pust til vækst og indtjening. Og fortsat forbedring på enhedsomkostningerne må da føre frem et bedre slutresultat – allerede i år.
Ellers kan det også være lige meget. Lad så bare Lufthansa komme, samle op og tage over. Da har et historisk vellykket erhvervs-projekt mellem de tre skandinaviske lande ikke fortjent bedre.
