Top-restauranter uden overenskomster

toprestauranterIfølge Jyllands-Postens opgørelse har kun 16 ud af de 57 restauranter, der er nævnt i Michelin-guiden overenskomst med de ansatte.

Det gør det vanskeligt at forbedre de ansattes hårde arbejdsvilkår, siger arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen, fra Københavns Universitet.

”3F dækker en branche med stor diversitet lige fra Noma til Lalandia og vil nok ikke lave aktioner i stil med dem mod Nørrebro Bryghus og Vejlegården. Hertil kommer, at økonomien i mange af restauranterne ikke er særlig god, hvilket kan gøre det for dyrt med en overenskomst,” skriver avisen.dk.

Det har tidligere været beskrevet, at underbetaling, 80 timers arbejdsuger, ansatte, der bryder sammen, trusler og ydmygelser hører til normen på flere toprestauranter.

Forhandlingssekretær i 3F Kenneth Novak: ”De, der ønsker at arbejde på den måde, farer ikke ud og melder virksomheden. De accepterer vilkårene. Det er tåbeligt, men svært for os at gøre noget ved”.

Adm. direktør Katia Østergaard fra arbejdsgiversammenslutningen Horesta mener ikke, det er et problem, med de manglende overenskomster: ”Overenskomster er fleksible nok til, at Michelin-restauranter kan bruge dem, men det står ikke øverst på deres dagsorden”.