Var det en nødlanding eller sikkerhedslanding?

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Når man har skrevet om luftfart i 53 år, kan man ikke undgå at skulle tage stilling til om der i en given situation har været tale om en nødlanding eller en sikkerhedslanding. Det første er slemt, det andet kan være det.- Læs om Norwegian forleden.

Af Ejvind Olesen

”Lad os prøve at give et billede af virkeligheden uden dramatik. Det kan hurtigt blive alvor”, sagt om flyulykker i juli for seks år siden i en artikel om, hvornår det er en sikkerhedslanding, og hvornår det er en nødlanding.

Godt sagt, tænkte jeg og syntes det lød bekendt. Det var det også. Det var faktisk mig selv, der havde skrevet det efter en udramatisk hændelse med et sprængt dæk på et fly under take off fra Billund i juli 2011.

I denne uge var problematikken aktuelt igen i en stort opsat artikel i BT med overskriften: ”Chokeret Soulshock i livsfare over Atlanten.”

Mange gange ender det med, at journalisten, som skriver, eller redaktionssekretæren, der i reglen forfatter rubrikken (overskriften), skal tage stilling til alvoren, med mindre den giver sig selv. Begrebet sikkerhedslanding er opfundet af flyselskaberne og skal netop karakterisere den ufarlige situation, som måske udvikler sig til noget farligt, hvis ikke piloterne i cockpittet og personalet i kabinen ved, hvordan de skal handle. Og berolige passagererne.

Emnet er top aktuelt efter BT’s artikel, da et Norwegian-fly (en Boeing 787-800) var på vej fra LA over Atlanten til Stockholm. Ifølge den dramatiske historie, fortalt af den kendte musikproducer Soulshock med sin søn Nikolai:

”Over Grønland stoppede flyets venstre motor. Olie fra vingen begyndte at sprøjte på siden af flyet. Og så tænker man normalt på olie, gnist, og ild 10 kilometer over jordens overflade. Jeg blev af en eller anden grund ikke så bange, men Nicolai rystede af skræk. Jeg forsøgte at holde mig rolig.

Da panikken spredte sig blandt passagererne, gjorde personalets deres bedste for at berolige. Nu dykkede piloten ned under skyerne, hvorfra man tydeligt kunne se isen, og siden hævede kaptajnen flyets fart fra 700 kilometer til 900 km. i timen. Vi dykkede og dykkede, olie sprøjtede og Nikolai rystede af skræk.

Og lige så pludseligt, som det var begyndt, endte mareridtet på landingsbanen i Island. Det var en hård landing.”

Og bladet tilføjer: ”efter nu 36 timers lang rejse er Carsten Schack (kunstnerens virkelige navn) fuld af beundring over Norwegian-personalets professionelle opførsel.”

Det er en af bladets rutinerede og seriøse journalister, der har skrevet beretningen, men hvem der har ansvaret for den med ’livsfaren over Atlanten’, aner jeg ikke.

I en kommentar for syv år siden skrev en læser til min artikel om emnet: ”Det ville være retorisk passende, hvis journalisterne kalder det for en nødlanding, hvis fartøjet blev tvunget til at lande, fordi der er opstået en akut nødsituation, og på samme måde kaldte det for en sikkerhedslanding, når fartøjets chef vælger at lande for en sikkerheds skyld.” Bedre kan det næppe defineres.

I Aviation Herald omtales forløbet flyet over Atlanten på vej til Stockholm. Her kan man læse, at piloterne registrere teknisk fejl ved en motor og valgte at slå den fra. Ca. 500 miles før de nåede Island – og  landede.  Norwegian sendte et reservefly, som fløj næste dag fra Keflavik til Stockholm.

Var det en nødlanding, var det en sikkerhedslanding og var der tale om livsfare? Døm selv.

God weekend.